Nyt fra AAU: Tilbagegang, men dog det næsthøjeste antal optagne nogensinde!

Dokumentation
html,body,p,td,li { font-size: 11px; font-family: Verdana, Arial, sans-serif } h1, h2 { font-size: 12px; font-family: Verdana, Arial, sans-serif; font-weight: bold } #signature { background-color: #fff; margin-top:50px; padding: 3px; border:dotted 1px #c0dcc0 } Kære abonnent Der er kommet en nyhed på aau.dk Tilbagegang, men dog det næsthøjeste antal optagne nogensinde! Aalborg Universitet tilbyder i år 2089 nye studerende en studieplads via den Den Koordinerede Tilmelding. Desuden er der optaget 25 på standby til de adgangsbegrænsede bacheloruddannelser Psykologi, Jura og Humanistisk Informatik i Ballerup. AAU kan også konstatere en fremgang på Naturvidenskab på ca. 10 %. Selv om den samlede optag betyder en tilbagegang på 16,4 % og dermed 411 færre optagne i forhold til sidste års rekordoptag, er 2008-optaget dog stadig det næsthøjeste i universitetets historie. Det er også glædeligt, at universitetet har kunnet optage alle kvalificerede ansøgere lige med undtagelse til Jura, Psykologi og Humanistisk Informatik i Ballerup, hvor universitetet har måttet afvise mange kvalificerede ansøgere på grund af adgangsbegrænsning. Da der stadig er ledige studiepladser på alle uddannelser med undtagelse af de nævnte uddannelser samt Medialogi i Ballerup, har man stadig mulighed for at starte på en uddannelse på AAU til september, hvis man opfylder adgangskravene. Aalborg Universitet kan konstatere, at en del flere ansøgere i år forhold til tidligere er blevet afvist, fordi de ikke opfylder adgangskravene, i tal i alt 607. Af disse har 267 ansøgere søgt om betinget optagelse, idet de har tilmeldt sig et gymnasialt sommerkursus. Tilbagegangen i forhold til 2007 berører alle tre hovedområder. Det Humanistiske Fakultet har med 549 optagne en tilbagegang på 37 (-6,3 %). Tilbagegangen fordeler sig på de fleste bacheloruddannelser. Selv om Humanistisk Informatik i Aalborg med 154 mod 192 i 2007 har optaget færre, er der samlet set optaget flere på uddannelsen i år, idet Humanistisk Informatik for første gang er udbudt i Ballerup med 57 optagne. Den nye engelsksprogede bacheloruddannelse i Art & Technology har fået en fin start med 23 optagne. De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter har optaget 999 og dermed 92 færre (-8,4 %). Mens færre har søgt Aalborg, i alt 819 (-112) og Esbjerg 64 (-17), oplever Ballerup med 116 en fremgang på 37. Ingeniøruddannelserne er samlet gået tilbage med 8 %. Inden for Sundhedsvidenskab er antallet af optagne på Medicin med industriel specialisering halveret til 49 mod 100 i 2007. Derimod får Naturvidenskab en fremgang på ca. 10 %. Det skyldes en stigning i optagne på Medialogi og den nye uddannelse Biologi, der med 16 studerende får en pæn start. Det Samfundsvidenskabelige Fakultetet må med 541 optagne notere en tilbagegang på 282 (-34,3 %), som berører alle bacheloruddannelser med undtagelse af Erhvervsjura. Tilbagegangen er dog størst på Sociologi (-82), Politik & Administration/Samfundsfag (-65), Socialrådgiver (-37), Historie (-36) og Jura (- 35). Yderligere oplysninger:   Du modtager denne mail fordi du abonnerer på nyheder fra aau.dk. Du kan framelde denne service på websiden presse.aau.dk. Aalborg Universitet, Informationskontoret Fredrik Bajers Vej 5 Postboks 159 DK-9100 Aalborg Telefon: +45 9635 9490 Email: [email protected] Nyheder kan også læses via vores RSS-feed

Altinget logoForskning
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget forskning kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Forskning

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024