Nyt fra AAU: Forsker fra AAU Esbjerg udstiller kunst i rummet

Dokumentation
html,body,p,td,li { font-size: 11px; font-family: Verdana, Arial, sans-serif } h1, h2 { font-size: 12px; font-family: Verdana, Arial, sans-serif; font-weight: bold } #signature { background-color: #fff; margin-top:50px; padding: 3px; border:dotted 1px #c0dcc0 } Kære abonnent Der er kommet en nyhed på aau.dk Forsker fra AAU Esbjerg udstiller kunst i rummet Tony Brooks, der er kunstner, interaktivitetsforsker og underviser på Aalborg Universitet Esbjerg, har fået et af sine værker med i en utraditionel kunstudstilling. Den foregår nemlig ombord på en japansk satellit, der i morgen sendes ud i rummet. Han er i forvejen kendt som en engageret og alsidig herre, men onsdag kan Tony Brooks føje endnu et punkt til visitkortet. Den walisisk-fødte lektor er kunstner, musiker, ingeniør, internationalt anerkendt forsker og en af drivkræfter bag Medialogi-uddannelsen på Aalborg Universitet Esbjerg, som kombinerer teknologierne bag film, musik, computerspil, kunst og underholdning. Og fremover kan Brooks også bryste sig af at være en af de ganske få kunstnere, der har deltaget i en udstilling uden for Jorden. Den 22. januar opsendes nemlig satellitten Sprite-Sat, som er en del af et projekt på Tohoku Universitet i Japan, og som vil rumme den første kunstudstilling i det ydre rum nogensinde. Kunstnere fra hele verden har haft mulighed for at indsende værker til rumudstillingen, men Tony Brooks blev personligt opfordret af en gruppe japanske forskere. Japanerne er en del af et internationalt forskernetværk, der gæstede Esbjerg i 2007, da Tony Brooks og AAU Esbjerg var vært for konferencen ICAT2007, hvor nogle af Brooks tværfaglige resultater også blev fremvist. Tony Brooks arbejder blandt andet med, hvordan leg, virtual reality og interaktive teknologier kan bruges til genoptræning og udvikling af handicappedes handlemuligheder, og værket som er blevet udvalgt til at medvirke i den første ”Space Art Exhibition” nogensinde, er et fotografi af handicappede børn, der er i færd med at skabe deres eget kunstværk under en workshop i Portugal sidste forår. På satellitten er billedet konstrueret som en mosaik af 1 mm små felter, der tilsammen udgør et 3 x 3 cm stort værk trykt med fotolitografisk teknologi på en af satellittens antenner. For alle os, der ikke befinder os i rummet og kan overføre den utraditionelle kunstudstilling på nært hold, vil de udvalgte værker på Sprite-Sat også kunne ses på nettet. Tony Brooks er leder af forskningsgruppen SensoramaLab og underviser på Medialogi-uddannelsen. Han er egentlig ingeniøruddannet musiker/kunstner, men arbejder i dag med at udvikle individuelt tilpasset teknologi til handicappede. Han modtog f.eks. i 2006 Vanførefondens Forskerpris for sit arbejde med at motivere handicappede til at genoptræne deres muskler med lys, lyd og bevægelse. Hans arbejde i SensoramaLab i Esbjerg kombinerer interaktiv kunst og spilteori i store multimedieomgivelser, hvor personens bevægelser og interaktioner styrer, hvordan teknologien skal reagere. Hans forskning har især haft fokus på personer med bevægelseshandicap i forsøget på at skabe nye redskaber og systemer til genoptræning. Yderligere oplysninger og fotos:    Du modtager denne mail fordi du abonnerer på nyheder fra aau.dk. Du kan framelde denne service på websiden presse.aau.dk. Aalborg Universitet, Tor Bagger Elmegaard De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter, Aalborg Universitet Niels Jernes Vej 10 9220 Aalborg Ø Telefon: 9940 9644 Email: [email protected]

Altinget logoForskning
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget forskning kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Forskning

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024