Nyt fra AAU: Klimaet skal finde nye veje i Aalborg

Dokumentation
html,body,p,td,li { font-size: 11px; font-family: Verdana, Arial, sans-serif } h1, h2 { font-size: 12px; font-family: Verdana, Arial, sans-serif; font-weight: bold } #signature { background-color: #fff; margin-top:50px; padding: 3px; border:dotted 1px #c0dcc0 } Kære abonnent Der er kommet en nyhed på aau.dk Klimaet skal finde nye veje i Aalborg Mens konferencer og topmøder andre steder i verden især fokuserer på klimaforandringer og politiske initiativer, er omdrejningspunktet et andet, når forskere, erhvervsfolk og myndigheder i næste uge mødes til Aalborg Universitets internationale konference Joint Actions on Climate Change. - Der er bred enighed om klimaproblemerne, men viften af mulige løsninger mangler stadig at blive udviklet og diskuteret. Vi vil gerne være med til at kaste lys over nogle af de konkrete ting, som virksomheder, kommuner, borgere og universiteter kan gøre for at reducere klimabelastningen, forklarer professor Arne Remmen, der er hovedansvarlig for de mange dages arrangementer i Aalborg. Fra den 8. til den 10. juni fremlægges erfaringer fra og ny viden om klimatiltag inden for en række temaer som blandt andre Green New Deal, Klimabyer, CO2-fodaftryk, CleanTech, Øko-design, Eco-innovation, og Klima og læring. Blandt hovedtalerne er den anerkendte og meget erfarne Ernst Ulrich von Weizsäcker, som mener, at verden med sit nuværende forbrugsmønster egentlig kræver 4-5 planeter for at kunne klare presset. Han stiller blandt andet det kontroversielle spørgsmål om, hvorvidt det overhovedet er ønskeligt at komme op i gear igen efter finanskrisen. Fra Kina kommer blandt andre professor Zhang Xiliang, der var en del af det team, der sidste år modtog Nobels Fredspris sammen med Al Gore. Under konferencen på Aalborg Universitet vil han fortælle om klimastrategien og klimainitiativerne i Kina, som har afsat enorme summer på grønne krisepakker. Verdens formentlig mest grønne krisereaktion er Sydkoreas plan Green Growth, som præsenteres af ambassadør Geun-hyeong Yim.  Deltagere fra det meste af verden kommer også for at høre AAU’s egen professor i energiplanlægning Henrik Lund tale. Han præsenterede tidligere i år i en doktorafhandling sin Choice Awareness-teori om, hvordan organisationer ofte står i vejen for potentielt gode energiløsninger ved at påvirker diskussionen om nye teknologier. - Vi er glade for den flotte tilslutning og håber, at de rigtig mange konkrete løsningsforslag kan inspirere til en ambitiøs aftale under klimatopmødet i København, siger Arne Remmen. I dagene omkring selve konferencen foregår endvidere en række andre tiltag, der understøtter temaerne ved Joint Actions on Climate Change. En lille gruppe konferencedeltagere cykler fra København til Aalborg i deres egen ”klimakaravane”, og i en studenterkonkurrence med præmiesum på 80.000 kr. fra Dong Energy belønnes de bedste studenterforslag til klimaløsninger onsdag. Efter selve konferencen mødes professionelle designere og produktudviklere til en særlig lektion i Design for Sustainability med den internationalt anerkendte designekspert Ursula Tischner. Blandt selve konferencedagenes oplæg er også erfaringer om, hvordan man kan være vise større miljøhensyn ved netop konferencer, på hotelkæder eller ved store arrangementer som VM i fodbold og lignende, ligesom den tredje verdens problemer med klima og vandforsyning kommer under lup. Joint Actions on Climate Change afholdes i Aalborg Kongres & Kultur Center og er et arrangement, der i år samler fem tilbagevendende begivenheder til én konference – European Roundtable for Sustainable Consumption and Production (ERSCP), The Greening of Industry Network (GIN), Nordic Life Cycle Association (NorLCA), Euro Sustainability og SCORE!. Ca. 200 talere fra forskning, industri, myndigheder og miljøbevægelser mødes i Aalborg Kongres & Kultur Center, og hele programmet kan ses på http://www.jaocc.net/ Kontakt og fotos:    Du modtager denne mail fordi du abonnerer på nyheder fra aau.dk. Du kan framelde denne service på websiden presse.aau.dk. Aalborg Universitet, Tor Bagger Elmegaard De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter, Aalborg Universitet Niels Jernes Vej 10 9220 Aalborg Ø Telefon: 9940 9644 Email: [email protected]

Altinget logoForskning
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget forskning kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Forskning

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024