Svært at vende tilbage til universitetet

"Lad os udnytte muligheden for at træde direkte ud på arbejdsmarkedet med en bacheloruddannelse i hånden. Efter nogle års erhvervserfaring kan man eventuelt vende tilbage og tage en kandidatuddannelse." Sådan lød forslaget fra videnskabsminister Helge Sander for nyligt, og i sidste uge kom et par eksperter på banen med et lignende budskab. Teoretisk set er der mange muligheder for at uddanne sig senere i livet - men holder det i praksis?

Klynke-generation?
Lad os tage et eksempel. Mads har en bacheloruddannelse i medievidenskab og har været på arbejdsmarkedet i knap fem år. Nu vil han gerne tage en kandidatuddannelse i international marketing, fordi han arbejder i en lille vækstvirksomhed med mange kunder i udlandet. Siden Mads blev færdig på universitetet, har han købt lejlighed og bil. Mads og hans kæreste venter deres første barn. Familien vil få meget svært ved at klare sig, hvis Mads' eneste indtægt bliver SU'en. Mads tvivler derfor på, om han kan starte med at læse igen.

Nu lyder det måske som om, at Mads er en del af en forkælet klynke-generation. Det er han ikke. Han har fulgt de politiske anbefalinger om at komme igennem sin uddannelse på normeret tid og er kommet hurtigt ud i erhvervslivet. Men i det øjeblik, som han og hans arbejdsgiver kan se, at han har brug for yderligere uddannelse for, at virksomheden kan vokse, så er det, at Mads møder muren.

Brug for anden forståelse 
I Danmark har vi valgt, at universiteternes kandidatuddannelser er toårige heltidsuddannelser. Fx modtager universiteterne ikke den nye færdiggørelsesbonus, hvis de studerende tager meget længere end to år om at afslutte kandidatuddannelsen. Hvis folk som Mads skal have mulighed for at vende tilbage til universitetet, så kræver det ændringer i vores forståelse af kandidatuddannelserne. Mads vil have behov for at læse på deltid, så han kan arbejde sideløbende og forsørge sin familie.

Brugerbetaling barriere
Et alternativ til en kandidatuddannelse er efteruddannelse gennem for eksempel universiteternes master-uddannelser. Disse er på deltid og berammet på, at den studerende har arbejde ved siden af. Men her dukker så en anden barriere op: Brugerbetaling.

I Danmark er efteruddannelse et arbejdsmarkedsanliggende, og derfor er det arbejdsgiveren - eller arbejdstageren selv - som betaler. Danske arbejdsgivere er generelt meget villige til at investere i medarbejderes efteruddannelse, men samtidigt må man forvente, at rigtigt mange ikke vil nå det samme uddannelsesniveau som i dag, hvis det i stigende grad bør ske gennem brugerbetalt efteruddannelse.

Grundlæggende gentænkning
Hvis flere skal ud på arbejdsmarkedet efter endt bacheloruddannelse og samtidigt have mulighed for at vende tilbage til universitetet senere, kræver det en grundlæggende gentænkning af det danske uddannelsessystem og den måde, som de videregående uddannelser og efteruddannelse er finansieret på. Det er langtfra så nemt at vende tilbage til universitetet, som videnskabsministeren gerne vil have det til at lyde.

Vi risikerer at sænke niveauet for uddannelse og viden markant, hvis bacheloruddannede bliver kastet ud på arbejdsmarkedet uden tanke for, hvordan de senere kan vende tilbage til uddannelsessystemet og videreuddanne sig.