Universiteter positive over for udspil

FINANSLOV: Danske Universiteter er glade for både investeringer i laboratorier og taxametre.
Foto: Heine Pedersen/KU
Uffe Laursen
"Det er rigtig glædeligt at se, at regeringen fastholder tempoet i forskningsinvesteringer også i krisetider, og forslaget om at anvende en mia. kr. om året fra globaliseringspuljen i de næste tre år som supplement til de tre mia. kr., der er opsamlet, fordi universiteternes husleje indeholder bidrag til renovering, har universiteternes fulde støtte," siger formand for rektorerne i Danske Universiteter, Jens Oddershede, SDU.

Genopretning af taxametre
Danske Universiteter er også glade for, at regeringen nu lægger op til at tage fat på genopretningen af universiteternes taxametre. Også selv om det foreløbigt kun svarer til en forhøjelse på fem procent.

Universiteterne ser dog gerne, at beløbet bliver øget, ligesom der er et ønske om et mere generelt løft af alle taxametrene. Det løfte bør dog ikke komme via globaliseringspuljen, siger Jens Oddershede, der håber, at det resterende uudmøntede beløb fra puljen vil gå til noget helt andet.

Flere basismidler
"Universiteterne håber stærkt på, at hovedparten af de 881 mio. kr., som regeringen endnu ikke har foreslået udmøntet, bliver givet til universiteter som basismidler. Også i lyset af, at midler, der skal gennem forskningsrådene, kan være fem år undervejs, inden de sidste penge er omsat til forskning. Og det er nu, vi har brug for at holde hjulene i gang," siger Jens Oddershede.

Altinget logoForskning
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget forskning kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Forskning

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024