Aarhus Universitet klar med genopretningsplan
LEDELSE: Ledelsen af Aarhus Universitet er klar med en plan, som skal gøre op med markant utilfredshed blandt medarbejdere og studerende.
Mads Bang
JournalistDer skal ske en bedre og reel medinddragelse af medarbejderne og de studerende i centrale beslutningsprocesser.
Aarhus Universitets ledelsesforslag
Decentralisering og inddragelse er to af nøgleordene i den handlingsplan, ledelsen på Aarhus Universitet i fredags sendte i høring på universitetet. Planen skal være med til at rette op på en lang række problemer, som er opstået i de seneste år efter de store omorganiseringer, der fulgte i kølvandet på universitetsreformen.
Universitetsledelsen har i en længere proces inddraget både en ekspertgruppe og medarbejderne, og den plan, der er sendt i høring, kommer da også medarbejdernes anker i møde på flere punkter.
For eksempel har der været en vedholdende kritik af strømliningen af universitetes administration, der er blevet samlet både fysisk og organisatorisk. Det har ført til frustrationer lokalt på institutter og afdelinger, som har haft svært ved at få administrationen i tale.