AC vil have klarhed om forskningsfrihed

Det er vigtigt, at vi får skabt en bedre forståelse af, hvad der egentlig er problemet, når medarbejderne oplever, at de bliver klemt på forskningsfriheden.

Sine Sunesen
Formand, AC

I 2009 løber den første store evaluering af universitetsloven fra 2003 af stablen.  Som optakt til evalueringen afholder AC sidst i januar en åben høring, hvor en række vidnepaneler vil komme med deres bud på, hvordan loven har påvirket universiteternes forskning og undervisning.

Og der er nok at tage fat på, hvis man skal tro AC's formand, Sine Sunesen. Det seneste år har man i AC talt med både rektorer, bestyrelsesformænd, dekaner, administratorer, professorer og lektorer. Billedet, der er blevet malet frem gennem møderne, er, at forhold som autonomi, selvbestemmelse, forskningsfrihed, medarbejderindflydelse og finansiering  -  eller måske snarere manglen på samme - fylder mere og mere på universiteterne.

Udhulende oplevelse
"Forskningsfrihedstemaet har været et stort tema i vores møder med universitetsverdenen, og nedenunder ligger også hele finansieringsdelen. Altså, at det er meget godt med formelle forskningsfriheder, men hvis man ikke har penge til at bruge den til noget, så har det måske ikke den store betydning. Vi anerkender, at der skal prioriteres, og også, at nogle områder skal have mere end andre, men for mange universitetsansatte er oplevelsen, at der ikke er basismidler nok til rådighed på de enkelte institutter, og den fornemmelse er udhulende for oplevelsen af forskningsfriheden," siger Sine Sunesen, som mener, at hele diskussionen om forskningsfrihedsbegrebet mudres af, at den kan angribes fra flere forskellige vinkler. 

For nogle er det økonomien og manglen på basismidler, der er problemet, for andre er det den manglende indflydelse på dagligdagen og forholdet mellem ansatte ledere og "almindelige" forskere, der er akilleshælen.