Ane Halsboe-Jørgensen ligger på næstsidsteplads blandt regeringens ministre
MINISTERMÅLING: Der er generelt pæne karakterer fra befolkningen til Mette Frederiksens ministre i en ny måling. Uddannelses- og forskningsministeren ligger dog i bunden.
Chris Lehmann
RedaktørAne Halsboe-Jørgensen har som uddannelses- og forskningsminister ikke sat noget stort aftryk i den danske befolknings bevidsthed.
Næsten halvdelen af befolkningen kan ikke give hende hverken en positiv eller en negativ karakter.
Det viser en ny Norstat-måling udført for Altinget og Morgenavisen Jyllands-Posten, hvor vælgerne er blevet bedt om at give de 20 ministre karakterer fra plus 5 til minus 5.
Sådan har vi spurgt
I juni blev der dannet en ny socialdemokratisk regering. Hvordan bedømmer du de enkelte ministres indsats på en skala, hvor minus 5 står for den meget dårlige præstation, og plus 5 står for den meget gode præstation?
(Giv et tal til hver af de ministre, du synes, du kan bedømme. Ellers kryds af ud for feltet "Kan ikke bedømme").
Meningsmålingen er foretaget på Norstats internetpanel for Altinget og Jyllands-Posten blandt 1.205 svarpersoner fra et repræsentativt udsnit af befolkningen over 18 år. Data er vægtede efter Altingets seneste gennemsnit af meningsmålinger, så de også er politisk repræsentative. Svarene er indsamlet i perioden 24.10-28.10.