Beredskabsstyrelsen uddeler hæderstegn til forsker
Docent og forsker Nina Blom Andersen på katastrofe- og risikomanageruddannelsen ved Københavns Professionshøjskole modtager hæderstegn fra Beredskabsstyrelsen.
Kristian Tolbøll
RedaktionsassistentBeredskabsstyrelsen uddeler hæderstegn, som bliver givet for godt samarbejde. Modtageren er Nina Blom Andersen, der ifølge Beredskabsstyrelsen har gjort beredskabet bedre til at kommunikere klart i krisestyringssituationer.
Det skriver Københavns Professionshøjskole i en pressemeddelelse.
Nina Blom Andersen forsker til dagligt i krisekommunikation for myndigheder, medier og mennesker på katastrofe- og risikomanageruddannelsen ved Københavns Professionshøjskole.