DFR: Mere konkurrence om forskningsmidler

NOTE: Store dele af universiteternes basismidler på 7,7 mia. kr. skal ikke længere fordeles automatisk, men derimod bringes i åben konkurrence mellem både danske og udenlandske universiteter. Det anbefaler Det Forskningspolitiske Råd.
Kasper Frandsen
Fakta

Fakta om Det Forskningspolitiske Råd (DFR):

- DFR er et uafhængigt og sagkyndigt råd, der yder forskningspolitisk rådgivning.
- Rådet er sammensat af repræsentanter fra universiteter, forskningsinstitutioner og erhvervslivet.
- DFR kommer med en årlig rapport om dansk forskningspolitik, der i år fokuserer på fire temaer: forskeruddannelse, globalisering, kvalitetssikring, ressourceallokering og sundhedsvidenskabelig forskning.


Kilde: Det Forskningspolitiske Råd

Universiteterne skal have arbejdshandskerne på for fremover at sikre sig forskningsmidler fra staten.

I dag bliver de såkaldte basismidler på knap 8 mia. kr. automatisk fordelt mellem landets universiteter, men spørger man Det Forskningspolitiske Råd, bør det fremover gå til de universiteter, der leverer den bedste forskning, får flest artikler udgivet i internationale publikationer eller er mest synlige i medierne.

"Vi mener, at en stor del af basismidlerne skal være afhængig af universiteternes resultater. Man kunne starte med at lade ti pct. af midlerne være udsat for konkurrence og over tid hæve det til 50 pct., hvis man har gode erfaringer med modellen," siger Asbjørn Børsting, formand for Det Forskningspolitiske Råd, der i dag fremlægger deres anbefalinger til dansk forskningspolitik, til Berlingske.

Ingen nationalpatriotisme
Derudover ønsker Det Forskningspolitiske Råd, at også udenlandske universiteter skal kunne konkurrere med om midlerne.

"Hvis udenlandske universiteter eller internationale forskningsmiljøer vælger at etablere sig i Danmark, som regeringen lægger op til, skal de kunne komme i betragtning i konkurrencen om midlerne," siger Asbjørn Børsting.

Det er ønsket om mere dynamik til at sikre kvaliteten af forskningen, der har fået Det Forskningspolitiske Råd til at anbefale mindre rigide regler for, hvordan midlerne fordeles.

Konkurrenceforvridende
Formanden for Retorkollegiet, Jens Oddershede, understreger, at universiteterne ikke er fuldstændig afvisende over for mere konkurrence om forsknings midlerne - det skal bare være på lige vilkår:

"Det er jo ikke lige vilkår, hvis f.eks. et tysk universitet med tyske statspenge i rygggen skal konkurrere med os om danske statspenge. Samtidig virker det som en besynderlig form for fri konkurrence om vores basismidler, hvis vi ikke må konkurrere om deres," siger Jens Oddershede, der samtidig frygter, at der kun vil blive forsket i økonomisk rentable områder.

Forskningsmisteren, Helge Sander (V), arbejder allerede med en model, der skal sikre mere konkurrence om forskningsmidlerne. Samtidig er Helge Sander glad for, at der nu kommer mere debat om temaet.

 

Altinget logoForskning
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget forskning kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Forskning

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024