Hvad er den bedste strategi til at mindske forsinkelser?

Af Monika Skadborg
Uddannelsespolitisk koordinator for Polyteknisk Forening 

Der bliver for tiden lagt stort pres på både de studerende og universiteterne for at få de studerende hurtigere igennem uddannelserne. Det kommer til udtryk i forskellige politiske tiltag, herunder skærpede studieaktivitetskrav, stramninger af SU-regler og økonomisk pres på universiteterne for at uddanne så mange studerende som muligt på kortest mulig tid.

Der findes mange problemstillinger i uddannelserne, som forsinker de studerende, der ellers i forvejen er motiverede for at komme godt og effektivt igennem studiet og ud på arbejdsmarkedet.

Fra politisk side har man valgt den tilgang, at økonomisk pres på såvel universiteter som studerende må være den bedste måde at skabe "motivation" til at få de studerende hurtigt færdige på. Den oplevelse, man sidder med som studerende, er dog, at denne strategi gør mere skade end gavn.

En af de ting, der ofte forsinker studerende, er skemaplaceringen af obligatoriske fag, der kun udbydes én gang om året. At udbyde de samme fag flere gange om året ville gøre det lettere og mere fleksibelt for de studerende at lægge studieplaner uden unødige forsinkelser. På nogle fag ville det endda styrke undervisningskvaliteten ved at give færre studerende på hvert hold med blandt andet mere direkte underviserkontakt og bedre indeklima til følge.

Universiteternes mulighed for at udbyde kurser flere gange om året begrænses dog stærkt af deres snævre økonomiske ramme. Man kan overveje, om de yderligere stramninger af denne ramme, der lægges op til fra politisk side, mon vil få de studerende hurtigere igennem uddannelserne. Set med studenterbriller virker det i hvert fald en smule paradoksalt.

Man kan jo overveje, om økonomisk pres og rigide regler mon virkelig er den mest hensigtsmæssige strategi til at hjælpe os med at mindske de unødige forsinkelser.

Monika Skadborg
Uddannelsespolitisk koordinator for Polyteknisk Forening

Den snævre økonomiske ramme gør det nødvendigt for universiteterne at prioritere deres ressourcer. På min egen uddannelse prioriteres det for eksempel at lægge de obligatoriske kandidatfag i efteråret, da de fleste studerende skriver deres speciale i forårssemesteret. Dette giver dog en særlig udfordring for de studerende, der bliver et halvt år forsinkede i løbet af deres bachelor. Fordi fagene ikke udbydes om foråret, bliver de halve års forsinkelser ofte til hele år.

De strukturelle problemer, der forsinker studerende, kommer også tydeligt til udtryk på de kurser, der er faglige forudsætninger for det videre uddannelsesforløb. For nogle studerende, der må gå et af disse kurser om, bliver den faglige progression hindret af uddannelsens manglende fleksibilitet. Derfor vokser små forsinkelser sig store. Den nyligt vedtagne uddannelsesreform må desværre forventes at forværre dette med kravene om et fast antal ECTS-point pr. semester og automatiske eksamenstilmeldinger på samtlige fag, inklusive de dumpede.

Et andet område, der forsinker studerende unødigt, er administration. For eksempel giver underbemanding i afdelingerne til behandling af klagesager lang svartid, og problemer med IT skaber besvær for både studerende og ansatte. Nogle steder kan simple ting som at udskrive et eksamensbevis eller overføre merit tage så lang tid, at det forsinker de studerende. Dette kan næppe forventes at blive bedre med den årlige "effektivisering" (læs: besparelse) på 260 mio. kr. af administrationen, som universiteterne årligt pålægges. Det kan undre, hvordan universiteterne så skal få råd til at implementere al den micromanagement, som uddannelsesreformen medfører.

Som aktiv i studenterpolitik møder man ofte studerende, der fortæller om unødige forsinkelser, der skabes af administrative barrierer, problemer med praktikpladser, udlandsophold mv.

Mange af universiteternes udfordringer har løsningsmuligheder, men disse er desværre ikke alle mulige inden for de givne rammer. Man kan jo overveje, om økonomisk pres og rigide regler mon virkelig er den mest hensigtsmæssige strategi til at hjælpe os med at mindske de unødige forsinkelser.