Jelved klar til at svinge håndtasken igen

RADIKALE: Efter en ordførerrokade i Det Radikale Venstre skal Marianne Jelved nu tage kampen op mod regeringen og DF på integrationsområdet.
Christian Juhl Mølgaard

Den tidligere leder af Det Radikale Venstre er efter en ordførerrokade blevet tildelt posten som integrationsordfører og overtager dermed et af de mest profilerede ordførerskaber i partiet. 

Udnævnelsen til integrationsordfører kommer i øvrigt på dagen, hvor Marianne Jelveds tidligere partikammerat Naser Khader indtager samme post for sit nyeste parti, De Konservative. 

Dermed er der lagt op til konfrontation mellem de to, der, mens Khader var radikal, ofte tørnede sammen om linjen. De Radikales kurs på integrationsområdet var en medvirkende årsag til, at Khader forlod partiet.
 
Marianne Jelved arver posten som De Radikales integrationsordfører fra gruppenæstformand Morten Østergaard, der i stedet bliver kørt i stilling som partiets nye finans-, arbejdsmarkeds- og erhvervsordfører.

Derudover er Lone Dybkjær udnævnt som ny retsordfører, Niels Helveg Petersen ny forsvarsordfører, mens det nye folketingsmedlem, Anne Marie Geisler Andersen, overtager posten som socialordfører.

Vestager: Et fedt hold
"Jeg synes, vi har sat et fedt hold, hvor vi udnytter hver enkelt politikers kvaliteter på bedste vis. Vi indleder nu en lang og spændende valgkamp frem mod næste folketingsvalg, og jeg føler, at vi med dette hold står rigtig stærkt rustet," siger gruppeformand Margrethe Vestager i en pressemeddelelse og fortsætter:

"Vi er så klar til at vælte den siddende regering, for der er hårdt brug for forandring efter alt for lang tid med VKO ved magten."

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Morten Østergaard

Klimarådgiver, cBrain, fhv. politisk leder (R), MF og minister
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2006)

Margrethe Vestager

Ledende næstformand, EU-Kommissionen, kommissær for konkurrence, formand for Kommissærgruppen om et 'Europa Klar til den Digitale Tidsalder', fhv. minister, politisk leder & MF (R)
cand.polit. (Københavns Uni. 1993)

Lone Dybkjær

Fhv. minister (R), fhv. MF, fhv. MEP
cand.polyt. (DTU 1964)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024