Kloge arbejderbørn fravælger de lange videregående uddannelser

Ph.d.- afhandlingen "Et spørgsmål om klasse?" fra Aalborg Universitet viser, at selv om arbejderbørn har fået en imponerende studentereksamen, så er det kun hver anden unge med faglærte eller ufaglærte forældre, der vælger at starte på universitetet og blive kandidat. Derimod er det blandt klassekammeraterne med akademikerforældre fire ud af fem, der bliver kandidater. Rapporten viser dermed, at selv om arbejderbørn har brudt den sociale arv med en flot studentereksamen, er de stadig ofre for den negative sociale arv.

"Forskellen mellem børn fra arbejderfamilier og børn fra akademikerfamilier er rigtig stor, og det viser, at der er mange andre forklaringer på uddannelsesvalg end skolepræstation," siger Trond Beldo Klausen til Berlingske, der står bag ph-d.-afhandlingen.

De vigtigste grunde skal ifølge rapporten findes i arbejderbørnenes sociale arv, f.eks. i familiernes uddannelsestraditioner og økonomiske forhold.

"Samtidig er det ofte lettere for børn af akademikere at overskue et langt uddannelsesforløb, fordi de er opvokset med, at en uddannelse sagtens kan tage mange år. Arbejderbørn, derimod, er tilbøjelige til at have en kortere tidskorisont, selv om de gør det godt i skolen," siger Trond Beldo Klausen.