Nyt fra AAU: Ny AAU-satellit på vej mod rummet

Dokumentation
html,body,p,td,li { font-size: 11px; font-family: Verdana, Arial, sans-serif } h1, h2 { font-size: 12px; font-family: Verdana, Arial, sans-serif; font-weight: bold } #signature { background-color: #fff; margin-top:50px; padding: 3px; border:dotted 1px #c0dcc0 }Kære abonnent Der er kommet en nyhed på aau.dk Ny AAU-satellit på vej mod rummet Ingeniørstuderende på Aalborg Universitet er internationalt kendte for at udvikle og designe små satellitter. Nu er AAUSAT-II klar til opsendelse fra Indien. Ingeniørstuderende på AAU har i perioden 2004-2007 arbejdet med udviklingen af AAUSAT-II. Og den lille satellit er nu klar til rejsen mod rummet, hvilket er planlagt til, om vejret tillader, mandag d. 28. april kl. 5.53 fra Satish Dhawan Space Centre, nord for byen Chennai. Det videnskabelige hovedformål med opsendelsen er at teste gammastråling fra solen via en ny gamma strålingsdetektor, der er produceret på DTU i Lyngby. Folkene bag AAUSAT-II håber dog også, at satellitten vil give vigtig viden om et særligt attitudesystem, der har til opgave at få satellitten til at pege et ganske bestemt sted hen. Jordstationen, der følger, og som har kontakt til satellitten, er placeret på AAU, hvor bl.a. store antenner kan ses på taget af bygningen Fredrik Bajers Vej 7C. De studerende vil først kunne få kontakt til deres satellit igen, når den frigøres fra raketten. Satellitten tændes automatisk, og når antennerne er udløst, vil den forsøge at få kontakt til Jorden og de studerendes udstyr på AAU. De studerende forventes første gang at få kontakt til deres satellit på opsendelsesdagen kl. 8:57. Hovedformålet med studentersatellitprogrammet på AAU er at uddanne dygtige ingeniører, og via satellitprogrammet får de nogle helt særlige kompetencer: - Arbejdet med de små satellitter giver vores ingeniørstuderende særlige kompetencer, bl.a. fordi der undervejs skal inddrages mange forskellige overvejelser om design, beregninger, projektstyring, test-forløb, software mv. De lærer ikke bare at arbejde sammen i grupper, men også at få flere grupper til at samarbejde for at nå et større fælles mål, fortæller den faglige leder af projektet, lektor Jens Dalsgaard Nielsen, der fortsætter: - Jeg oplever en arbejdsiver, der går langt længere end man kan forlange. Det er helt normalt med endda flere såkaldte arbejdsweekends, og bare at se den gejst, hvormed de går til opgaven viser, at de virkelig har taget ejerskab og ansvar for deres egen læring og uddannelse. Satellitarbejdet begyndte på AAU tilbage i 2001 med AAU Cubesat, som blev sendt op i 2003, og SSETI Express, som blev sendt op i 2005 mens Baumanetz uden held blev forsøgt opsendt i 2006. Finansieringen af satellitarbejdet sker med 50% fra AAU mens 50 % er sponseret af kendte virk-somheder og fonde som Texas Instruments, Thomas B. Thriges Fond, Det Obelske Familiefond, Siemens Fonden, Hede Nielsens Fond, Knud Højgaards Fond og Grundfos. Yderligere oplysninger og kontakt samt evt. ønsker vedr. billeder hos lektor Jens Dalsgaard Nielsen, Institut for Elektroniske Systemer /AAU Space Center på mobil 28 728 753 PS: Alle er velkomne på Mission Control Center, Fredrik Bajers Vej 7C, der holder Åbent Hus d. 28. april fra kl. 5.45 om morgenen. Ellers se www.aausatii.aau.dk. med bl.a. web cam streaming.    Du modtager denne mail fordi du abonnerer på nyheder fra aau.dk. Du kan framelde denne service på websiden presse.aau.dk. Aalborg Universitet, InformationskontoretFredrik Bajers Vej 5 Postboks 159 DK-9100 AalborgTelefon: +45 9635 9490Email: [email protected] (mailto:[email protected])Web: http://www.aau.dk (http://www.aau.dk)Nyheder kan også læses via vores RSS-feed (http://presse.aau.dk/nyheder/rssinfo).

Altinget logoForskning
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget forskning kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Forskning

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024