Nyt fra AAU: Ny gymnasielinje i Bioteknologi hjælpes i gang af Aalborg Universitet

Dokumentation
html,body,p,td,li { font-size: 11px; font-family: Verdana, Arial, sans-serif } h1, h2 { font-size: 12px; font-family: Verdana, Arial, sans-serif; font-weight: bold } #signature { background-color: #fff; margin-top:50px; padding: 3px; border:dotted 1px #c0dcc0 } Kære abonnent Der er kommet en nyhed på aau.dk Ny gymnasielinje i Bioteknologi hjælpes i gang af Aalborg Universitet Til sommer starter de første elever på en helt ny type gymnasielinje, der har bioteknologi som omdrejningspunkt. En række gymnasier får på den måde et meget moderne tilbud til naturvidenskabeligt interesserede unge, og for at få initiativet godt i gang er Aalborg Universitet gået ind i et nyt netværk. Når næste årgang elever starter på gymnasiet, vil de flere steder have mulighed for at følge en helt ny studieretning i Bioteknologi. Den nye linje bliver et alternativ til de eksisterende studieretninger med matematik, fysik og kemi – og i modsætning til det eksisterende fag Biologi vil den nye retning være kompetencegivende til naturvidenskabelige uddannelser på universiteterne. For at hjælpe interessen for det store bioteknologiske område på vej har Aalborg Universitet indgået et tæt samarbejde med en række gymnasier, der udbyder den nye linje. - Bioteknologi er et område i stor vækst, der breder sig fagligt over mange felter, og det er med til at gøre det til enormt spændende i undervisningssammenhæng. For at kunne forstå bioteknologi og arbejde med det, skal man have styr på grundlæggende fag som Biologi og Kemi, men man bliver nødt til at nedbryde de traditionelle faggrænser og skabe en ny ramme om de gamle fag, forklarer lektor Kim Lambertsen Larsen, der er en af de involverede fagfolk på Aalborg Universitet. - Den form for tværfaglighed er vi vant til på Aalborg Universitet fra for eksempel ingeniøruddannelserne, men for gymnasierne giver det både andre udfordringer og nye muligheder, man ikke er vant til. Der håber vi at kunne spille ind med gode erfaringer, fortæller han. AAU’s engagement omfatter både efteruddannelse af gymnasiernes lærere med workshops, der klæder dem på til det bioteknologiske felt, og udlån af særligt udstyr. Lærerne involveres, så de selv er med til at udvælge og administrere udstyret, der i første omgang vil blive udviklet inden for temaerne genteknologi, bioprocesser og sundhedsteknologi. Den nye linje trækker på elementer fra eksisterende fag som Biologi og Kemi, men har blandt andet et meget stærkere fokus på den teknologiske anvendelse og på samarbejde med industrien. Dette er en af årsagerne til at Kalundborg Gymnasium deltager i det ellers rent nordjyske netværk, for netop omkring Kalundborg findes en række store bioteknologiske virksomheder. De nordjyske parter får således en indgang til den sjællandske industri, og Kalundborg Gymnasium bliver en del af et stærkt fagligt samarbejde med Aalborg Universitet, også til gavn for deres regionale indsats. Med i samarbejdet er fire nordjyske gymnasier – Aalborghus Gymnasium, Hasseris Gymnasium, Hjørring Gymnasium og Aalborg Katedralskole – samt Kalundborg Gymnasium og University College Nordjylland. Fra AAU deltager Institut for Kemi, Miljø- og Bioteknologi samt Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi. Yderligere oplysninger:      Du modtager denne mail fordi du abonnerer på nyheder fra aau.dk. Du kan framelde denne service på websiden presse.aau.dk. Aalborg Universitet, Tor Bagger Elmegaard De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter, Aalborg Universitet Niels Jernes Vej 10 9220 Aalborg Ø Telefon: 9940 9644 Email: [email protected]

Altinget logoForskning
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget forskning kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Forskning

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024