Nyt fra AAU: Spændende viden i sjove rammer på Forskningens Døgn

Dokumentation
html,body,p,td,li { font-size: 11px; font-family: Verdana, Arial, sans-serif } h1, h2 { font-size: 12px; font-family: Verdana, Arial, sans-serif; font-weight: bold } #signature { background-color: #fff; margin-top:50px; padding: 3px; border:dotted 1px #c0dcc0 } Kære abonnent Der er kommet en nyhed på aau.dk Spændende viden i sjove rammer på Forskningens Døgn Landet over vil man i de kommende dage kunne komme tæt på forskning og viden på måder, der er lidt anderledes end hverdagen i et laboratorium. Fredag og lørdag er nemlig Forskningens Døgn, og Aalborg Universitet rykker i den anledning ud med et vidt favnende arsenal af robotter, 3D-lyd, racerbiler og underholdende eksperimenter fra forskere og studerende. - Vi vil gerne ud og vise nogle af de mange spændende ting, der bliver arbejdet med på universitetet, på en anderledes og underholdende måde. Det sker rigtigt meget inden for forskning, som har betydning for mennesker, og Forskningens Døgn er en god lejlighed til at vise rent praktisk og på en underholdende måde, hvad der sker, og hvilken betydning det har, forklarer kommunikationsmedarbejder Annette Lind fra Aalborg Universitet, som er med til at stable de mange indslag på benene. Fredag starter løjerne i auditoriet på Utzon Centeret med en utraditionel Videnskabsquiz for folkeskole- og gymnasieklasser, hvor den lokale rapper Johnny Hefty er konferencier. Med kampgejst og bannere dyster klasserne mod hinanden i spørgsmål, der er inddelt efter Aalborg Universitets fakulteter, Humaniora, Samfundsvidenskab samt Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskab. Lørdag er den store dag med levende og interaktive udstillinger for alle aldre, ligeledes i Utzon Centeret på havnefronten. Her er der ”Fremtidstorvet” fyldt med sjove muligheder fra teknologiens og forskningens frontposter. Der er mulighed for at prøvekøre en Segway, som er et lille, men avanceret transportmiddel på to hjul, der styres ved at bevæge kroppen frem eller tilbage. De AAU-studerende, der hvert år bygger en rigtig racerbil, viser hestekræfterne frem, og den glade robot Robotino kører rundt og hilser på gæsterne i Utzon Center. Der er også finurlige projekter med overvældende 3D-lyd, miljørigtige møbler og underholdende eksperimenter fra de studerendes Kemishow og Fysikshow, der får lærerig leg med eksplosioner og overraskelser ud af ingredienser fra køkkenskabet. Derudover giver Center for Anvendt Oplevelsesøkonomi (ApEx) flere eksempler på it-baserede oplevelsestjenester, og undervejs i strømmen af sjove præsentationer fra studerende og forskere kan en mindre gruppe af gæsterne opleve en fed koncert med den populære rapper Niarn fra ”Dobbelt-A”, som han kalder hjembyen Aalborg. - Det er forskning i øjenhøjde, og det er det, der er hele idéen bag Forskningens Døgn. Vi kommer blandt andet i kontakt med folk, der ikke normalt ville opdage de spændende ting, der arbejdes med i universitetets bygninger, forklarer Annette Lind. De mange præsentationer kan opleves på Fremtidstorvet i Utzon Centeret lørdag den 25. april fra kl. 11 til 15.30, og der er gratis entré. Yderligere oplysninger:    Du modtager denne mail fordi du abonnerer på nyheder fra aau.dk. Du kan framelde denne service på websiden presse.aau.dk. Aalborg Universitet, Tor Bagger Elmegaard De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter, Aalborg Universitet Niels Jernes Vej 10 9220 Aalborg Ø Telefon: 9940 9644 Email: [email protected]

Altinget logoForskning
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget forskning kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Forskning

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024