Offentlig efterspørgsel kan styrke reel innovation

Af Hans Henrik Agger
Administrerende direktør i Copenhagen Living Lab

Det offentlige køber årligt produkter og services for 290 milliarder kroner. Anvendes bare få procent af denne indkøbsvolumen til at efterspørge innovative løsninger, vil det kunne styrke innovation i danske virksomheder betydeligt.

Innovative indkøb begynder så småt at sætte dagsorden i Danmark og i Norden. I slutningen af 2012 lancerede Nordic Innovation et program, der har som målsætning at gøre Norden til frontløbere på området. Gennem kompetenceopbygning og samarbejde satses der på at udvikle dialogen mellem offentlige købere og leverandører på sundheds- og omsorgsområdet. 

Erhvervsstyrelsens markedsmodningsfond har tilsvarende relanceret et program for innovative offentlige indkøb. Formålet med indsatsen er at gøre det lettere for offentlige institutioner at efterspørge nye innovative løsninger. Ved at efterspørge på nye måder kan det offentlige være med til at målrette virksomhedernes innovation, så de udvikler bedre og måske også billigere løsninger.

Et innovativt indkøb kan være indkøb af kendte produkter, men kombineret med en ny og innovativ serviceydelse, som bringer driftsomkostningerne ned, og samtidig giver en bedre service for borgerne. Eller det kan være at efterspørge helt nye løsninger, som endnu ikke findes på markedet, og hvor den offentlige part må indgå i et offentligt-privat udviklingssamarbejde. 

Push versus pull
Fælles for disse initiativer er, at de netop, som Per Holten-Andersen, rektor på Copenhagen Business School, skriver, anskuer innovation som en opfindelse med et marked, betalende kunder og mulighed for et overskud.

Innovation er på linje med arkitekt, ingeniør og advokat virksomhed en disciplin og en forretning, som bistår virksomheder og deres kunder med at tilrettelægge og gennemføre de vidensbaserede processer, som kan skabe ny værdi.

Hans Henrik Agger
Adm. direktør i Copenhagen Living Lab

De traditionelle innovationsmiljøer er forankret i en forskningstradition og anskuer derfor innovation som en push-mekanisme. Kloge tanker udviklet af forskere skal skubbes ud på markedet. 

De reelle innovationsmiljøer er det værdiskabende samspil mellem virksomheder og deres kunder. Begrebet innovationsmiljøer må bringes til at omfatte mere end halvoffentlige organisationer, der primært har som formål at legitimere deres egen eksistens.

Hvis innovation efterspørges af det offentlige, kan den samlede innovationsindsats i Danmark øges og ikke mindst professionaliseres. Innovation er på linje med arkitekt, ingeniør og advokat virksomhed en disciplin og en forretning, som bistår virksomheder og deres kunder med at tilrettelægge og gennemføre de vidensbaserede processer, som kan skabe ny værdi.

Amerikanske og Britiske offentlige organisationer har R&D-budgetter – af disse budgetter afsættes en fast procentdel til efterspørgsel af innovative løsninger fra små og mellemstore virksomheder i form af såkaldt prækommerciel innovation. Altså – det offentlig beder private virksomheder om at udvikle løsninger på væsentlige offentlige problemstillinger. Og lige præcis dem har vi nok af: 

Hvordan får vi udviklet et uddannelsessystem, som fremmer alle elevers lyst til fortsat læring? Hvordan får vi skabt værdige og bæredygtige løsninger til de stadigt flere ældre mennesker med demens og kroniske sygdomme? Og hvordan skaber vi nye sociale løsninger, der bygger på menneskers egne initiativer, drømme og ressourcer?

Det offentlige kan skabe en efterspørgsel efter innovation; en reel pull-effekt, som ikke bare kan skabe overskud og udvikling i virksomheder, men som også kan øge menneskers livskvalitet og skabe bæredygtig velfærd.