Regeringens 16 forslag til ændring af uni-uddannelserne

DOKUMENTATION: Regeringen har fremlagt 16 konkrete forslag til ændringer af universitetsuddannelserne under overskriften ”Flere højtuddannede og bedre match med erhvervslivets behov”. Læs alle forslagene her.
Jørgen Skadhede
Regeringen er gået offensivt til værks inden næstsidste møde i dens Vækstforum i dag fredag.

Under overskriften "Flere højtuddannede og bedre match med erhvervslivets behov" har regeringen fremlagt i alt 16 konkrete forslag til ændringer af universitetsuddannelserne.

Der er blandet andet forslag om at oprette étårige kandidatuddannelser, særakkredittering af uddannelser med dårlige beskæftigelsesudsigter og flere eliteforløb.

Læs alle 16 forslag her:

Bedre sikring af uddannelsernes kvalitet og relevans for samfundet
1: Præcisering af relevanskriteriet ved akkreditering, så der i højere grad vurderes på, om institutionen har procedurer og processer, der dels sikrer løbende monitorering af udviklingen på arbejdsmarkedet nationalt og internationalt for at sikre relevans i uddannelsernes indhold og erhvervssigte, dels en løbende og systematisk dialog med relevante parter om uddannelsernes kvalitet og relevans, herunder med dimittender og aftagerpaneler. Initiativerne vedr. akkreditering forudsætter en ændring af akkrediteringsloven.

2: Uddannelser, der har haft lav beskæftigelse i en årrække, skal udtages til særakkreditering. Særakkrediteringen skal bl.a. tage stilling til uddannelsernes outcome, herunder frafald, udbuds‐ og efterspørgselstendenser i dimensioneringen af uddannelserne og beskæftigelsesperspektiver for uddannelserne.

3: Revitalisering af aftagerpanelerne, så de i højere grad ud fra et såvel nationalt som lokalt perspektiv, spiller en aktiv rolle i forhold til at sikre universitetsuddannelsernes kvalitet og relevans. Det gælder dels identifikationen af behovet for kompetencer fra erhvervslivets side mhp. udvikling af uddannelser, dels at formidle kontakter mellem universitet og (lokalt) erhvervsliv i forhold til bl.a. forslaget om forpligtende aftaler om praktikophold, specialeaftaler, erhvervsbachelorer mv.

Større fleksibilitet i koordineringen af nye uddannelser
4: For at understøtte og sikre hurtigere og mere fleksibel udvikling af nye uddannelser, skal de nuværende uddannelsesakkrediteringer erstattes af institutionsakkreditering, hvor fokus er på omfanget og kvaliteten af institutionens kvalitetssikringssystem og praksis.

5: Øget samarbejde mellem universiteter om udbuddet af uddannelser. Det skal være muligt fra centralt hold at udvælge et bestemt fagområde til gennemsyn f.eks. ved uddannelser med lav beskæftigelse samt iværksætte sektoranalyser på vækstområder, hvor der er potentiale for oprettelse af nye uddannelser.

Desuden skal universiteterne i højere grad samarbejde og koordinere i forhold til små uddannelser for at sikre en tilstrækkelig forskningstilknytning.

Etablering af et nationalt aftagerforum
6: For at fastholde fokus på universitetsuddannelser, der matcher samfundets behov vil regeringen med videnskabsministeren i spidsen tage initiativ til hvert andet år at afholde et aftagerforum om universitetsuddannelser. Formålet med aftagerforummet er i en kreds af centrale repræsentanter for regering, universitetsverden og erhvervsliv at få:
  • Identificeret erhvervslivets aktuelle behov for kompetencer.

    Drøftet relevans af det eksisterende uddannelsesudbud på nationalt plan, herunder behovet for udvikling af nye uddannelser og justering af de eksisterende.

    Synliggjort og lært af de gode eksempler på universitets‐/erhvervssamarbejde om uddannelsernes indhold, der findes lokalt.

Altinget logoForskning
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget forskning kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Forskning

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024