Rektorkritik af ny vejlednings-app
VEJLEDNING: Rektorerne kritiserer nyt informationsværktøj, som skal forbedre de unges studievalg, for at være for tungt og uden merværdi. Uddannelsesministeren afviser kritikken.
Mads Bang
Journalist- Ledighed og indkomst for nyuddannede
- Antal undervisningstimer og forskerdækning på uddannelserne
- Studerendes vurderinger af kvalitet og den faglige progression i deres uddannelse
- Færdiguddannedes vurderinger af uddannelserne i forhold til deres efterfølgende beskæftigelse
Rektorerne på universiteterne er langt fra tilfredse med de foreløbige planer om en digital studievejlednings-app, der er blevet døbt Uddannelseszoom.
Kvalitetsudvalget lancerede sidste år ideen om en simpel mobilapp til vejledning, som skal hjælpe unge til at vælge relevant uddannelse. App'en skal præsentere dem for information om uddannelsen suppleret med beskæftigelsestal, løntal og oplysninger om studieintensitet og lignende.
Rektorerne for universiteterne har for et par uger siden sendt et brev til Styrelsen for Videregående Uddannelser, hvor de peger på en række kritikpunkter.