Sahl-Madsen lover mere frihed til universiteterne

Jeg er klar til at give universiteterne mere frihed i det daglige – men til gengæld vil jeg også kræve klare mål for, hvor vi skal hen – og sikkerhed for, at vi når målene.

Charlotte Sahl-Madsen (K)
Videnskabsminister

Københavns Universitet 13. april 2010.


Det talte ord gælder.


Videnskabsministeren: Tak for invitationen.

Det er dejligt at få lov at tale her i universitetets festsal. Siden 1479 har universiteterne i Danmark bidraget til at tænke nye tanker, der kunne gøre os klogere på, hvem vi er, og hvordan vi udnytter vores ressourcer på bedste vis.

Frie universiteter er en af civilisationens fineste pejlemærker
Det har også betydning for vores nationale selvforståelse. Det er svært at forestille sig et Danmark, hvor vi ikke kunne tale om Kierkegaard, Niels Bohr, Ørsted og hvem ved - i fremtiden er det måske dygtige forskere som fx Lene Hauge.

På den måde opfylder universiteterne nogle centrale behov, som aldrig har været mere efterspurgte end i dag. Universiteterne giver os noget at leve af - men bestemt også noget at leve for!

I en globaliseret verden, skal danske universiteter forstå, hvad der sker i resten af verden, opfange nye trends og tendenser, gøre os klogere på vores egen kultur og værdier - og så skal de bidrage til at skabe vækst. For uden vækst og arbejdspladser falder de andre ting også bort.

I Danmark skal vi leve af viden. Vi skal mestre at omsætte den viden, vi som samfund investerer i, til vækst. Samfundsmæssig vækst. Forretningsmæssig vækst, fordi det skaber arbejdspladser og bedre økonomi - og fordi det styrker vores samfunds bærende værdier.

Vi har organiseret os således, at universiteterne forestår undervisning og forskning. Universiteterne leverer fremtidens kandidater og forskere. Universiteterne leverer viden.

Via et kompetent forskningsrådssystem, tildeles yderligere midler til fx grundforskning, strategisk forskning, innovative og højteknologiske projekter.

Danmarks Forskningspolitiske Råd er Videnskabsministerens og Folketingets rådgivende organ. I er alle bekendt med, at vi nu opstarter dialogen om revision af universitetsloven. Den vender jeg lige tilbage til.

Regeringen har just fremsat en ny campus-lov - også kaldet tech-trans-loven, der blandt andet muliggør særdeles attraktive studiemiljøer for de studerende.

Med det forslag til revision af forskningsrådsloven, som regeringen netop har fremsat i Folketinget, vil Danmarks Forskningspolitiske Råd få en styrket rolle. En fornyet styrke, der forpligter.

Jeg er derfor glad for, at rådet med årsrapporten er med til at sætte en markant dagsorden og bidrage til en konstruktiv dialog om fremtidens forskning og uddannelse.

En bredtfavnende dialog om behovet for viden, om hvordan vi øger interessen for viden, samt hvordan vi kan anvende vores ressourcer optimalt.

Disse spørgsmål er særdeles vigtige i lyset af, at Europa og Danmark i stigende grad bliver udfordret af resten af verden i forhold til at udbyde de bedste uddannelser og lancere den mest progressive forskning. Denne udfordring kan ses som en trussel eller en mulighed!

Jeg er sikker på, at I alle er enige med mig i, at forudsætningen for vækst og arbejdspladser i Europa og Danmark er uddannelse og forskning.

Det fordrer et stærkt europæiske forskningsrum, og det kræver stærke danske universiteter - to emner, som Danmarks Forskningspolitiske Råd netop belyser i årsrapporten.

Det europæiske forskningsrum
Jeg har allerede fået en rigtig god kontakt til den nye EU-kommissær for forskning, Máire Geoghegan-Quinn (Irland) - en gæv og meget engageret kvinde.

EU-Kommissionen har vurderet, at hvis de nuværende tendenser fortsætter, vil EU og USA i 2025 have afgivet den videnskabelige og teknologiske førerposition til Asien - ikke mindst til Kina.

Et stærkt europæisk forskningsrum er derfor vigtigt for, at danske universiteter samt forskningsinstitutioner og virksomheder kan knytte afgørende internationale bånd.

Rådet konkluderede på et møde før påske, at forskning skal have en markant placering i opfølgningen på Lissabon-strategien, den såkaldte Europa 2020 Strategi. En overordnet målsætning er blandt andet at fastholde målet om, at vi i Europa skal anvende tre procent af BNP på forskning og udvikling.

Jeg forventer tillige, at forhandlinger om det 8. rammeprogram for forskning skal gennemføres under det danske EU-formandskab i første halvår af 2012. Men udfordringerne - og dermed muligheder - er også markante i den stærkt globaliserede verden:

Den kinesiske økonomi buldrer derudad på trods af finanskrise, og et land som Kina uddanner i dag 3 millioner ingeniører om året. 3 millioner! Og i følge de danske virksomheder, der agerer i Kina, er det endog meget dygtige ingeniører. Til en tiendedel af den danske løn!

For få timer siden landede jeg fra en tredagestur til Kina, hvor Jens Oddershede og jeg - under omfattende kinesisk mediebevågenhed samt under overværelse af statsministeren og Premier Wen - underskrev den dansk-kinesisk aftale om etablering af det nye danske universitetscenter i Beijing.

Turen bød også på møder med flere kinesiske forskningsmiljøer samt drøftelser med danske erhvervsfolk om deres erfaringer med samarbejde med kinesere.

Jeg kommer hjem med mange positive indtryk - men altså også med en forstærket opfattelse af, at vi skal til at tage os vældig meget sammen, hvis ikke vi helt skal overhales af kineserne.

De er dygtige, de er modige og innovative, deres lønniveau er lavt. Og så er de mange. Jeg er overbevist om, at vi kan lære meget af hinanden.

Skal vi i Danmark og Europa være gearet til de udfordringer, vi står over for, når forandringens vinde blæser - skal vi satse markant på forskning og uddannelse. Og på højt niveau.

Vi kommer fremover til at tale meget mere om, med hvem og hvor vi skal samarbejde internationalt. Samarbejdsevne bliver et must. Visioner og kompetencer en forudsætning.

Men om det er tilstrækkeligt, må tiden vise. En ting er i hvert fald sikkert, vi skal være på stikkerne de kommende år - og klar til konkurrencen. Så rummer globaliseringen til gengæld nogle enorme muligheder.

Derfor er jeg også opløftet over at læse, at der er en høj grad af overensstemmelse mellem anbefalinger fra det Forskningspolitiske Råd og prioriteringer, som regeringen har for Det Europæiske Forskningsrum. Det giver et godt grundlag for forberedelsen af det danske EU-formandskab i 2012. Lad os her sætte dagsordenen!

Danske universiteter i en global verden
Parallelt med EU's bestræbelser om at skabe et endnu stærkere europæiske forskningsrum, har regeringen med det nye arbejdsprogram "Danmark 2020" sat særlig fokus på uddannelse og forskning.

Regeringen har blandt andet sat det mål, at Danmark i 2020 skal have mindst ét universitet i top 10 i Europa, og at alle danske universiteter skal fastholde eller forbedre deres internationale ranking.

Der vil i stigende grad være konkurrence om at indgå i strategiske alliancer med andre uddannelsesinstitutioner og virksomheder og om at tiltrække kvalificerede forskere og studerende fra hele verden.

Det forudsætter uddannelses- og forskningsmiljøer i særklasse.

Miljøer, der hele tiden fokuserer på kvaliteten af uddannelsen og forskningen. Miljøer, der sikrer relevant og inspirerende formidling af viden. Miljøer, der drives effektivt. Og ja, vi er allerede i fuld gang med at fjerne unødvendige administrative systemer for universiteterne.

Som nævnt bringer de kommende måneder også politiske drøftelser om de fremsatte lovforslag. Derfor vil jeg fortsætte arbejdet med at skabe de bedste rammer for universiteterne og forskningsrådenes virke. Min ambition er klart, at universiteterne skal have frihed under ansvar og have tæt kobling til det omgivende samfund.

Jeg har tillid til universiteterne. Derfor vil jeg aktivt gå ind i en deregulering af området. Men jeg har også klare forventninger til både universiteterne og forskningsrådene.

Vi skal sikre de studerendes retssikkerhed, forskernes forskningsfrihed, og at de økonomiske investeringer sker i overensstemmelse med samfundets behov. Også på sigt.

Milliarder er investeret. Derfor må samfundet også stille krav til universiteterne. Det gælder ikke mindst krav om, at vi som samfund får det maksimale udbytte af forskningen.

Jeg vil bruge udviklingskontrakterne som et værktøj til i dialog med universiteterne at fastsætte mål for universiteterne. Der skal være færre målepunkter, som til gengæld får mere strategisk karakter.

Lad mig samtidig slå fast, at forskningsfrihed for mig er et grundlæggende princip i universiteternes liv og i vores demokratiske tradition. Det skal der ikke herske tvivl om. Derfor skal vi også se nærmere på formuleringerne i universitetsloven.

For så vidt angår sammenlægninger viser evalueringen, at de grundlæggende har været en succes. I den forbindelse ved jeg, at universiteterne arbejder intensivt med deres organisatoriske udvikling.

Jeg opfatter medbestemmelse som et helt centralt element i moderne ledelsespraksis - også på universiteterne. Det skal universiteterne selv sikre, men jeg vil naturligvis følge udviklingen.

Danmarks Forskningspolitiske Råd belyser særligt jordbrugs-, veterinær- og fødevareområdet, herunder organisering og samarbejde mellem de danske universiteter. Det er også noget, vi vil kigge på i opfølgningen på universitetsevalueringen.

Afslutning
Til slut vil jeg gerne takke Danmarks Forskningspolitiske Råd for en meget vedkommende årsrapport.

Tiden tillader mig ikke at komme ind på alle emner i rapporten, herunder fremtidige perspektiver for humaniora. Men jeg ved, at jeg i talerækken bliver efterfulgt af kompetente kræfter, der vil belyse disse emner.

Jeg håber, at jeg har formået at belyse, hvor jeg ser de udfordringer, vi står over for. Det kræver en stor indsats. Universiteterne får en stadig væsentligere rolle i en globaliseret verden.

Jeg er klar til at give universiteterne mere frihed i det daglige - men til gengæld vil jeg også kræve klare mål for, hvor vi skal hen - og sikkerhed for, at vi når målene.

Så tror jeg faktisk, at Danmark også i fremtiden kan sikre den vækst og velstand, som gør os til et af verdens bedste lande at leve i. Som sagt: Vi skal have universiteter, som både giver os noget at leve af - og leve for.

Tak for ordet.