Se køreplan for universitetsevaluering

Agneta Bladh er doktor i Statskundskab og har været rektor for Högskolan i Kalmar siden 2004. Hun har en baggrund som generaldirektør i Högskoleverket fra 1995-1998 og som statssekretær under den svenske undervisningsminister Thomas Östros fra 1998-2004. Agneta Bladh deltog i den netop afsluttede strukturudredning om det norske høgskole-system.

Georg Winckler er professor i økonomi og rektor ved Universität Wien. Han er frem til foråret 2009 præsident for The European University Association (EUA) såvel som for Austrian Rectors' Conference. Han har endvidere været medlem af Société Universitaire Européenne de Recherces Financiéres og af TRM-panelet under EU-Kommissionen. Siden 2004 har Georg Winckler været medlem af European Research Advisory Board.

Abrar Hasan er konsulent inden for universitets- og højere uddannelsespolitik og er Visiting Fellow på International Institute for Educational Planning hos UNESCO i Paris. Han har tidligere været leder af Education and Training Policy Division i OECD. Dr. Abrar Hasan har deltaget i evalueringsarbejde og rådgivning i forhold til universitets- og højere uddannelsespolitik i Norge, Sverige, Irland, Grækenland, Portugal, Kroatien, Korea, Kina, Mexico og Chile. Han deltog endvidere i evalueringen af dansk universitetsuddannelsespolitik i 2004.

Elaine El-Khawas er professor i uddannelsespolitik ved George Washington University. Hun har fungeret som konsulent og rådgiver for både Verdensbanken, UNESCO og OECD. Hun deltog både i evalueringen af Danmarks universitetspolitik i 2003 og i evalueringen af forskning og udviklingsarbejdet på uddannelsesområdet i Danmark i 2004.

Peter Maassen er professor ved Det Utdanningsvitenskapelige Fakultet på Universitetet i Oslo. Han er direktør for The Higher Education Development Association (HEDDA), forskningsprofessor ved Norwegian Institute for Studies in Innovation, Research and Education (NIFU-Step) og tidligere direktør for Center for Higher Education Policy Studies (CHEPS) ved University of Twente.

Hovedområde A

1. Sammenlægningernes betydning for universitetsuddannelserne belyses, herunder

oprettelsen af nye uddannelser, studenteroptag og udviklingen af nye fagområder.

2. Sammenlægningernes betydning for dansk universitetsforsknings internationale gennemslagskraft undersøges. Undersøgelsen inddrager universiteternes publiceringsaktiviteter, tiltrækningen af udenlandske forskningsmidler, universiteternes placeringer i internationale rangordninger og data om de nye ph.d.-skolers internationale rekruttering, såvel som input fra universiteterne.

3. Sammenlægningernes indvirkning på universiteternes arbejde inden for innovation og erhvervssamarbejde ønskes belyst. I undersøgelsen indgår statistiske data om universiteternes erhvervssamarbejde - herunder også patentudtagning.

4. Hjemtagningen af EU-midler belyses på grundlag af statistik om danske universiteters succesrate.

5. Status for myndighedsbetjening på universiteterne belyses gennem analyse af statistisk materiale om antal og størrelse af kontrakter mellem universiteter og fagministerier.

Hovedområde B

De studerende og ansattes indflydelse og medbestemmelse på universiteterne belyses.

Der udføres en undersøgelse af den konkrete organisering af medbestemmelsen på alle niveauer af de forskellige universiteter. Herunder medtages en oversigt over de enkelte universiteters interne organisering, en analyse af praksis for indholdet i de forskellige råd og udvalgs arbejde baseret på bl.a. dagsordener og mødereferater, og interviews med ledere fra alle niveauer af universiteternes organisering, såvel som med studerende og ansatte, herunder medlemmer af studienævn og akademisk råd.

Hovedområde C

Status for den frie akademiske debat på de danske universiteter belyses. Dette sker ved en undersøgelse af de lovgivningsmæssige og organisatoriske rammer for den akademiske debat, og på grundlag af statistik om forskeres deltagelse i den offentlige debat og en spørgeskemaundersøgelse blandt forskere.

Hovedområde D

Forskningsfriheden på de danske universiteter undersøges. Det gælder både i relation til myndighedsbetjening og til den generelle universitetsforskning. Der ønskes både en undersøgelse af universiteternes generelle forskningsfrihed efter universitetslovens § 2 stk. 2 og af den enkelte forskers forskningsfrihed efter § 16 a. stk. 7 og § 17 stk. 2.

Analysen inddrager statistisk materiale om universiteternes finansiering, og der gennemføres en spørgeskemaundersøgelse blandt forskere.

Hovedområde E

Udviklingen i universiteternes frihedsgrader undersøges. I undersøgelsen indgår udviklingen i de økonomiske styringsinstrumenter og regelstyringen af universiteterne, herunder på uddannelsesområdet.

Analysen inddrager interviews med ledere fra alle niveauer af universiteternes organisering.

De ikke sammenlagte universiteter medtages i alle delanalyser. De ikke sammenlagte sektorforskningsinstitutioner medtages i relevante delanalyser.