Unge hurtigere igennem uddannelsesmøllen

HURTIGHED: Nye tal fra profilmodellen 2010 forudsiger, at unge vil søge ind på og gennemføre de lange videregående uddannelser hurtigere end hidtil. Gode nyheder for 60 procent-målsætningen, mener Morten Østergaard (R).
Julie Lundbek

21 til 13 måneder.
Det er, hvor meget forsinkelse på de lange videregående uddannelser forventes reduceret med, hvis man sammenligner ungdomsårgang 2001 med årgang 2010. 

Det viser nye beregninger fra profilmodellen 2010. Undersøgelsen ser på, hvordan den ungdomsårgang, som afsluttede 9. klasse i 2010, forventes at uddanne sig i løbet af de kommende 25 år. Unge forventes ud fra profilmodellen 2010 således at påbegynde og gennemføre en videregående uddannelse hurtigere. 

Ifølge uddannelsesminister Morten Østergaard (R) er det gode nyheder

Dokumentation

Mertiden opgjort:
Mertiden brugt undervejs opgøres på tid brugt på 10. klasse, dobbelt ungdomsuddannelse, pause mellem uddannelser, studieskift og resttid, som primært dækker over studietidsforsinkelser.

Hovedresultaterne fra analysen er:
•Det forventede samlede mertidsforbrug, det vil sige den tid, som er brugt undervejs udover det normerede studietidsforbrug, er stort set konstant for ungdomsårgangene 2008-2010.

•Flere unge forventes at komme hurtigere i gang med deres studie. Andelen af unge, der forventes at holde pause fra uddannelse i mindre end tre år, er stigende blandt unge, der forventes at tage en videregående uddannelse, mens andelen, der holder pause i tre år eller mere, er faldende.

•Unge på de videregående uddannelser forventes at komme hurtigere i gang med deres uddannelse og have kortere uddannelsespause sammenlignet med unge, der forventes at tage en erhvervsfaglig uddannelse.

•Flere unge forventes i gennemsnit at blive hurtigere færdige med deres videregående studier. Specielt på lange videregående uddannelser forventes den gennemsnitlige resttid, hvilket primært dækker over studietidsforsinkelse, at være reduceret fra 21 måneder for ungdomsårgang 2001 til 13 måneder for ungdomsårgang 2010.

•Drenge, som opnår en videregående uddannelse, forventes at have en længere uddannelsespause end pigerne. Modsat forventes drengene, som opnår en erhvervsfaglig uddannelse, at have en kortere uddannelsespause end pigerne.

•Piger af anden etnisk herkomst, som tager en videregående uddannelse, forventes at have kortere uddannelsespause end piger af dansk herkomst. Tendensen er tydeligst for dem, som tager en lang videregående uddannelse. For erhvervsuddannelserne er tendensen den modsatte. Der forventes pigerne af anden etnisk herkomst at have den længste uddannelsespause.

•Mertiden på erhvervsuddannelserne er steget, her er det uddannelsespausen som er øget, hvilket skyldes øget tilgang af ældre.

Fakta fra fivu.dk 


Altinget logoForskning
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget forskning kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Forskning

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024