Dæmpet udspil fra regeringen
Jon Adelsten
Ingen forfatter
Ingen forfatter
- De generationer, som har stiftet den offentlige gæld, skal tage et ansvar for at betale gælden tilbage. Der er brug for en lang periode med overskud, så vi kan afdrage på gælden, skriver finansminister Pia Gjellerup i indledningen til sit første finanslovsforslag.
De prioriterede velfærdsinitiativer:
Der er afsat fire millioner til en række velfærdsinitiativer i kommuner og amter primært indenfor sundhed med 1.8 mia., boligpakken 0,6 mia. og nybyggeri og renoveringer i folkeskolen til 1,75 mia. Disse var dog allerede en del af aftalen med kommuner og amter fra juni. De konkrete initiativer ser således ud:
- Kortere ventetider og klar besked ved sygehusbehandling.
- Udvidelse af behandlingsgarantien for livstruende sygdomme.
- En koordineret indsats for for ældre medicinske patienter.
- Fremrykning af kræfthandlingsplanen.
- Fortsat renovering og nybyggeri på folkeskoleområdet.
- En indsats på boligområdet, som bl.a. gør det lettere for kommunerne at opføre almene boliger.
- Flere penge til økonomisk trængte kommuner. bl.a. hjælp til boligsociale opgaver.
- Udbygning af det rummelige arbejdsmarked.
- Fokus på vanskeligt stillede børn og styrkelse af børne- og ungepsykiatrien.
Bolig og barsel mangler finansiering
Den præcise formulering og finansiering af boligpakken skal der forhandles med partierne om, men regeringens eget udspil fra maj vil være udgangspunktet. Her satses primært på flere boliger til unge og ældre for at få sat gang i mobiliteten på boligmarkedet. Det samme er tilfældet med den lovede udvidelse af barselsorloven. Den er der heller ikke angivet nogen finansiering af i forslaget.