Enhedslisten parat med skatteudspil

Jon Adelsten
Debatten om skattelettelser gennemsyrer i øjeblikket den politiske debat i alle partier, også hos socialisterne i Enhedslisten. Partiet er på vej med et nyt skattepolitisk oplæg, der vil give skattelettelser til de lavestlønnede, finansieret af nye skatter til de højestlønnede.
- Vores ønske er, at bundskatten skal ned med tre procentpoint. Det gavner alle indkomster, men for at sikre at de rigeste ikke får del i skattelettelsen, vil vi hæve topskatten med tre procentpoint, siger Frank Aaen til Jyllands Posten onsdag.

Færre fradragsmuligheder
Den forhøjede topskat er dog ikke nok til at finansiere skattelettelsen til de lavestlønnede. Derfor vil Frank Aaen ændre i fradragene for de velstillede, så de bidrager med mere til statskasssen.
- De mange fradrag som især kommer folk med høje indtægter til gode, vil vi gerne sætte en øvre grænse på. Hvorfor skal en bankdirektør der tjener tre millioner kroner om året, have ret til at få et fradrag, hvis han sætter en halv million ind på sin pensionsopsparing? Og hvorfor skal folk som har råd til at købe en bolig til tre millioner, også have fradrag for hele renteudgiften? Det vil vi lave om på, siger Frank Aaen.

Udspillet skal være et oplæg til næste års finanslovsforhandlinger.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024