Menings-manegen
Rasmus Nielsen
UdgiverIngen forfatter
Ingen forfatter
Jamen, Gallup sidder pludselig med ved dét bord, som en dag skal afgøre, hvor længe den radikale leder skal virke. Politisk set er der tale om en "menings-manege", hvor vælgerne tages ved næsen af computere og telefonsælgere udi holdninger.
Download et valg - gratis
Ethvert internet-medium med respekt for sig selv har såkaldte quickpolls, hvor brugerne skal svare ja-nej-ved ikke til alt fra hvilken kaffe de drikker til om Nyrup eller Fogh bør være landets næste regeringschef. Download kvit og frit fra www.quickpoll.dk - "Quickpoll - den bedste afstemningsløsning der findes!"
Nej, det er ikke svært med digital informationsteknologi at afprøve danskernes holdning. Prisen er faldet markant, og f.eks. Jysk Analyseinstitut har banket en forretning op på at sælge meningsmålinger på kort tid og med færre adspurgte end f.eks. Gallup. Medierne og virksomheder efterspørger produktet.