Flot valg til Nyrup - dyk til Karen J.

Trods Socialdemokratiets generelle tilbagegang fik Poul Nyrup Rasmussen, et flot valg i Ringkøbing Amt. Optællingen af de personlige stemmer viste, at Nyrup havde lidt flere stemmer flere end ved valget for fire år siden - nemlig 24.543.
Udenrigsminister Mogens Lykketoft havde, da resultatet fra en enkelt kreds i Københavns Amt endnu manglede, forbedret sine 14.267 personlige stemmer fra sidst med godt 4300 stemmer.

Derimod vil stemmeoptællingen sandsynligvis vise, at vælgerne har straffet den ellers så populære Karen Jespersen. Da der manglede en kreds var den fungerende indenrigsminister kun kommet op på 14.424, hvilket er knap 9000 under resultatet fra sidste valg.

Også Frank Jensen fik skåret toppen af sit personlige stemmetal. Han fik 19.172 personlige stemmer, godt 5000 færre end sidst, hvor både han og Karen Jespersen var på valgets top 10.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024