Kokken stiller krav til politikerne
Jon Adelsten
Ingen forfatter
Ingen forfatter
Selvom Claus Tingstrøm altså selv er en del af fødevarepolitikken, holder han sig ikke tilbage for at gå i rette med politikere og producenter. Og tidspunktet kunne ikke være mere oplagt end her ved indgangen til julens mange måltider.
Den danske julegris
Claus Tingstrøm glæder sig over, at danskerne hygger sig med at lave mad sammen i juletiden, og tager sig tid til at nyde måltider sammen. Men han har ingen glæde ved danskernes julespise nummer et: den danske gris. Han mener, dansk svinekød burde være langt bedre:
- Dansk svinekød er højest på det jævne. På grund af økonomiske overvejelser er svineproduktionen lagt an på volumen. Danmark er verdens største svineeksportør og vi har de bedste forudsætninger for højkvalitetsprodukter, alligevel bruger vi kræfter på et middelmådigt produkt. Man kunne sagtens lave et langt bedre produkt, det synes jeg er for tyndt, siger Claus Tingstrøm.