Skæv fordeling af EU-oplysningsmidler
Jon Adelsten
Ingen forfatter
Ingen forfatter
- Det virker lidt opgivende. Vi er i en slags overgangsfase, hvor bevægelserne trækker vejret efter eurovalget, og samtidig er der en larmende tavshed fra partierne, fordi det trækker op til valg.
Larmende tavshed
Frederik Christensen mener, situationen skyldes en øget politisk frygt for det europæiske spørgsmål, fordi vælgerne og politikerne er splittede.
- Fraværet af debat lige nu viser hele skævheden i europadebatten. Vi har noget dansk på den ene side og så det europæiske på den anden side, og det kan vi ikke få til at hænge sammen. Adskillelsen opretholdes, fordi politikerne har jo indset, at befolkningen er skeptisk, og så fisker man stemmer i andedammen i stedet for, siger Frederik Christensen.
Han efterlyser et internationalt engagement, der kan bringe os videre i vores forhold til EU.
- Vi venter jo på nogle reformtanker - en anden melodi - der kan give enighed i det danske samfund, siger Frederik Christensen.
Permanent debat ønskes
Det er specielt Ja- sidens politiske ungdomspartier, græsrodsbevægelser og oplysningsforbund, der glimrer ved deres fravær i ansøgningerne. En af de ja-bevægelser, der ikke har tabt pusten, er Europa2000. De har fortsat søgt penge, men erkender at mange grupper dør ud mellem de store afstemninger.
- Det er jo meget ad-hoc med de initiativer, der bliver oprettet. Grupperne kommer først frem, når der er lidt mere gang i den. Men det er ærgerligt, for problemet handler jo netop om, at vi skal have en mere permanent debat, siger Tue Kalmo, Europa 2000.
Tue Kalmo mener, at tilbagetrækningen også skyldes at EU-nævnets oplysningsmidler er svære at få fat på for bevægelserne.
- Det er en svær pulje at søge, fordi de skærer i det planlagte budget. Hvis man skal finansiere 75% af et projekt eller arrangement selv, så bliver det svært. Derfor tror jeg nogle trækker sig, siger Tue Kalmo.
Ja-partierne skal give svar
Nej-siden har altid været bedre organiseret på græsrodsniveau, end ja-siden. Derfor har de også traditionelt modtaget flere penge fra de brede oplysningspuljer. Ja-siden har traditionelt haft rod i partierne og er først i de senere år begyndt at organisere sig i flere bevægelser. Og hvis ja-partierne på Christiansborg ikke vil diskutere de store EU spørgsmål i hverdagen, er debatten overladt til nej-siden, som ikke sidder med det politiske ansvar. Det er et problem for det lange perspektiv i den europæiske diskussion, mener Frederik Christensen.
- Vi har et stort debatunderskud i Danmark.Vi har aldrig fået den diskussion om det europæiske perspektiv. Det handler altid om indenrigspolitiske forhold og EU. Politisk er tiden ved at være moden, alt tyder på, at diskussionen skal tages nu, hvor vi står overfor den store udvidelse med øst- og centraleuropa. Der skal vi være forberedte på, at det vil koste os noget - det kræver en politisk tænkning - nogle fornuftige politiske perspektiver, der kan stilles op for befolkningen. Ellers går det ikke, mener Frederik Christensen.