Auken vil i gang
Rasmus Nielsen
UdgiverIngen forfatter
Ingen forfatter
"Socialdemokratiet har ikke taget stilling til spørgsmålet om nedsættelse af en forfatningskommission, der skal forberede en ny grundlov, vil jeg godt understrege. Men under indtryk af de mange gode argumenter, der er fremført for en ændring af grundloven, har jeg personligt bevæget mig fra at være en svoren modstander af at bruge tid og kræfter på et sådant arbejde til at anse debatten om grundlovsændringer for at være en af de kommende års vigtige politiske opgaver."Det vil være en god idé, at nogle af os sætter kræfter af til at forberede en ny grundlov. Den nuværende regering bør tage kontakt med de toneangivende partier i Folketinget herom.
Svend Auken (S)
Tidl. minister, medlem af Folketingets Præsidium
Med disse ord skubber Folketingets nestor, Socialdemokratiets medlem af Folketingets Præsidium Svend Auken gang i grundlovsdebatten - på grundlovsdag.
Altinget.dk møder den tidligere minister på hans moderne indrettede kontor på Christiansborgs mellemetage. Ikke et tilfældigt sted: Samme kontor havde en anden tidligere S-formand, forhenværende statsminister Anker Jørgensen. Vi kommer for at bede Svend Auken give sit bidrag til Folketingets elektroniske grundlovsdebat, som Altinget.dk redigerer. Det volder ikke besvær - Svend Auken taler og skriver en halv time koncentreret:
"Det vil kræve et meget bredt flertal at nedsætte en forfatningskommission, som jeg tror eksisterer. Det vil være en god idé, at nogle af os sætter kræfter af til at forberede en ny grundlov. Den nuværende regering bør tage kontakt med de toneangivende partier i Folketinget herom.