Grundlovsrevision har lange udsigter

Dagens 153-års fødselar, grundloven, kan se frem til at overleve i mange år endnu i sin nuværende form. Dagens mange grundlovsmøder afslørede, at der ikke er flertal i Folketinget for en revision af loven fra 1849. Højrefløjen siger nej.
Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) understregede i sin grundlovstale, at selv om grundloven med mellemrum må ændres, så den tilpasses udviklingen i samfundet, så skal der være tungtvejende argumenter for en sådan ændring.

- Der skal være tungtvejende grunde til en ændring, før man giver sig i kast med så stor en opgave, sagde Anders Fogh Rasmussen.

- Grundloven er den lov, der beskytter os. Og den fungerer stadig. Mere end 150 år gammel, konstaterede den konservative partiformand, Bendt Bendtsen.

VK-regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti, afviser da også blankt enhver snak om at revidere grundloven, som senest blev ændret i 1953.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024