Rådets forordning om feta
Claus Iversen
Ingen forfatter
Ingen forfatter
Kommissionen fremsatte den 26. marts 2002 et forslag om beskyttelse af betegnelsen "Feta" som en beskyttet geografisk betegnelse. Forslaget blev modtaget den 2. april 2002.
Forslaget var fremsat i henhold til artikel 17 i Rådets forordning (EØF) nr. 2081/92 af 14. juli 1992 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og levnedsmidler, senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1068/97 af 13. juni 1997.
Forslaget blev behandlet i en III a-procedure i forskriftskomitéen for geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser den 16. maj 2002, hvor det ikke opnåede kvalificeret flertal. I henhold til procedurereglerne forelægges forslaget herefter for Rådet. Rådet kan herefter vedtage forslaget uændret med kvalificeret flertal eller ændre det med enstemmighed. Handler Rådet ikke inden for en frist på højst tre måneder, kan Kommissionen udst ede forordningen.