DA afviser lovforslag om ligeløn

null
Jon Adelsten
Arbejdsminister Ove Hygums (S) nye lovforslag om ligeløn får en hård medfart fra arbejdsgiver-side. Dansk Arbejdsgiverforening mener ikke, at man kan lovgive sig til en mere retfærdig fordeling.
- Det er en vildfarelse at tro, at man kan lovgive sig væk fra et kønsopdelt arbejdsmarked. Mænd og kvinder vælger forskellige karrierer, og det kan ses på lønnen, siger administrerende direktør i DA, Jørn Neergaard Larsen.

Løn statistik kritiseres
Åbenhed om lønnen er et centralt element i regeringens bestræbelser på at skabe bedre vilkår for ligeløn. I lovforslaget vil regeringen forbyde de såkaldte fortrolighedsklausuler, som nogle arbejdsgivere kræver. Til gengæld vil enhver lønmodtager for fremtiden have pligt til at oplyse om sin løn til alle, der vil vide det, uanset hvad arbejdsgiveren måtte ønske. Det mener DA er en "al for bred adgang til udlevering af lønoplysninger, da oplysninger kan udleveres til enhver".
Desuden skal der kunne udarbejdes en kønsopdelt lønstatistik, hvis en medarbejder eller et fagforbund kræver det til brug i en ligelønssag.
- Men ingen har endnu sandsynliggjort, at man med statistik på den enkelte virksomhed kan belyse årsagen til en lønforskel. Lønforskelle skyldes ikke diskrimination. Samme arbejde eller arbejde af samme værdi skal naturligvis give samme løn uanset køn. Men man kan ikke ved lov sikre, at mænd og kvinder opfører sig ens på arbejdsmarkedet, siger Jørn Neergaard Larsen.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024