§ 20 spørgsmål
Claus Iversen
Ingen forfatter
Ingen forfatter
Besvarede § 20-spørgsmål
Forsøgsstation Rønhaves fremtid (stillet af Frode Sørensen (S)
Fødevareministeren svarer, at forsøgsstation Rønhaves fremtid vil fremgå i forbindelse med fremlæggelsen af FL 2002. Noget kunne dog tyde på, at forsøgsstationens dage er talte, da fødevareministeren gør meget ud af at understrege, at forsøgsstationens aktiviteter enten er utidssvarende eller vil blive fortsat andetsteds.
Kød- og benmel ofte i dyrefoder (stillet af Ritt Bjerregaard (S)
Fødevareministeren svarer, at det har været svært at foretage sig noget i de konkret tilfælde, da der er tale om et nyt område, og der forligger endnu ikke en sanktionspraksis.
Forskellige regler for sprøjtegifte (stillet af Ritt Bjerregaard (S)
For fødevarer er grænserne for det maksimale indhold af pesticidrester fastsat for de enkelte stoffer ud fra en sundhedsmæssig vurdering kombineret med en vurdering af de faktiske restkoncentrationer ved god dyrkningsmæssig praksis. Herved opnås den lavest mulige grænse for pesticidrester i spiselige afgrøder. Samlet betyder det, at myndighederne tillader en vis forurening af fødevarerne men ikke af drikkevandet, når der godkendes en anvendelse af pesticider på spiselige afgrøder.
Om tilsætning af vitaminer i fødevarer (stillet af Birthe Skaarup (DF)
Fødevareministeren svarer, at problemet med tilsætning af D-vitamin og kalcium i fødevarerne for at minimerer brud i kroppen på ældre ved faldulykker er, at man på denne måde rammer hele befolkningen. Man skal være omhyggelig med ikke at udsætte andre befolkningsgrupper for risiko for forgiftning eller et uhensigtsmæssigt stort indtag, der kan have utilsigtede virkninger på andre næringsstoffers omsætning.