Nyrup bliver frem til næste valg

Udskiftningen i partitoppen i Socialdemokratiet er en del af en fornyelse, som skal gennemføres også politisk og organisatorisk med henblik på at bringe partiet tilbage til regeringsmagten. Men fornyelsen skal ikke føres helt til tops i denne omgang. Partiformand Poul Nyrup Rasmussen agter at stå i spidsen for partiet også ved næste folketingsvalg, fastslog han i dag efter et tre timer langt forretningsudvalgsmøde.
Han har fået accept fra partisekretær Willy Stig Andersen og fra de to næstformænd, Viborgs amtsborgmester Bent Hansen og Lene Jensen, af, at de stiller deres mandat til rådighed.

Poul Nyrup Rasmussen anbefaler, at Jens Christiansen fra Dansk Metals ledelsessekretariat bliver ny partisekretær, og at Kim Mortensen, der er forstander på Esbjerg Højskole, og tidligere bolig- og ligestillingsminister Lotte Bundsgaard bliver nye næstformænd.

Navnene lægges frem til debat i partiet uden nogen indstilling fra partitoppen med henblik på, at kongressen i september træffer afgørelsen - om fornødent ved kampvalg.

Dokumentation
null

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024