Politik skal sikre avisernes fremtid
Ingen forfatter
Ingen forfatter
Ingen forfatter
Når det gælder politik, vinkles historierne typisk ud fra traditionelle nyhedskriterier, der nok interesserer journalisterne, men hænger mange læsere ud af halsen. Der står for meget om politikerne og deres strategiske manøvrer, og der står for lidt om selve de politiske emner, belyst nuanceret, så læserne kan forstå dem og tage kvalificeret stilling.
Ikke bare den politiske journalistiks vinkler, men også dens formidlingsformer trænger til et eftersyn. Bogen viser hvordan aviserne kunne udnytte en af deres styrker ved at være mere "interaktive"; emnerne skal behandles i en todimensional form, der giver læserne overblik og klare valgmuligheder mellem stofelementerne. Et andet vigtigt redskab i formidling af tungt stof er mere og bedre informationsgrafik, hvilket bogen giver et detaljeret bud på. Desuden introduceres et alternativ til den traditionelle "nyhedstrekant". Et omfattende læserforsøg understøtter denne idé.
Forstå verden vover ud fra læserundersøgelser og international forskning den påstand, at aviserne ikke nødvendigvis véd hvad læserne vil ha'. Og at vi læsere i stadig højere grad forventer, at netop aviserne skal hjælpe os til at forstå verden. Hvis de kan imødekomme den forventning, bliver det til fordel både for læserne, demokratiet og aviserne selv.