Voldsomme takststigninger

Kunderne i busser og tog løber ind i markante prisstigninger på billetter, rabatkort og togkort i 2004. Stigningerne kan løbe op i omkring 16 procent på blot et enkelt år, varsler Hovedstadens Udviklingsråd (HUR).
Regeringen planlægger at fjerne statstilskuddet til nedsættelser af taksterne i den regionale og lokale trafik på 360 millioner kroner om året fra 2004.

"Hvis vi skal kradse pengene hjem over taksterne, så svarer det til en takststigning på omkring 16 procent. Det vil koste passagerer," siger formanden for HUR, Mads Lebech (K), der også er borgmester på Frederiksberg.

Trafikminister Flemming Hansen (K) forstår ikke, at det skulle være nødvendigt at hæve priserne så meget.

"Tilskuddet er blevet givet til at sætte priserne ned med 10 procent, så jeg kan ikke forstå, at det skulle betyde stigningerne på 16 procent at fjerne tilskuddet", siger han.

Dokumentation
null

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024