Leder: Nordisk fødevarepolitik
Ingen forfatter
Ingen forfatter
Ingen forfatter
Målet er at sætte solide, nordiske fingeraftryk, når der skal laves internationale regler for fødevaresikkerhed og fødevarekvalitet - i eksempelvis EU og verdens-handelsorganisationen WTO.
De første samarbejdsområder er allerede udpeget. Det bliver bekæmpelse af de såkaldte zoonoser som for eksempel salmonella, modernisering af den offentlige kødkontrol, sporbarhed i fødevarekæden og en risikovurdering af stoffet acrylamid, der er fundet i visse fødevarer.
Det fremgår af en handlingsplan, som er vedtaget af de nordiske fødevareministre i det nye Nordisk Ministerråd for Fiskeri, Jord/Skovbrug og Fødevarer, der for nylig mødtes i Grønland. (...)
I følge handlingsplanen skal der løbende udpeges temaer, som de nordiske lande i fællesskab vil arbejde for at fremme. Embedsmænd skal lave dokumenter, som skal sikre, at der tales med én stemme internationalt.
Norden har med sine traditioner meget at byde på i relation til at skabe bedre forhold på fødevare-området internationelt.
Bornholms Tidende
På lederplads
Norden har med sine traditioner meget at byde på i relation til at skabe bedre forhold på fødevare-området internationelt.
Men det er ikke kun af hensyn til resten af verden, at Norden bør lægge sig i selen i denne sag. Det handler også om at sikre nordiske fødevarers konkurrence-evne.
Kun hvis nogle af de krav og forventninger - samt ikke mindst al den åbenhed - der findes omkring nordiske fødevarer, også kommer til at vinde indpas i andre lande, kan man undgå, at nordiske varer underbydes af mindre lødige produkter fra andre lande.
Tænk blot på de mange billige, fremmede kylllinger, der for tiden sælges i Danmark.