Lad os nu vente på Vandmiljøplan III
Claus Iversen
Ingen forfatter
Ingen forfatter
Spørger: Ritt Bjerregaard (S)
Fremsat 4/10-02, besvaret 9/10-02.
Spørgsmål: "Hvilke initiativer agter regeringen at tage på baggrund af det alvorlige iltsvind i de danske farvande?"
Spørgsmål og debat begynder:
Ritt Bjerregaard (S):
Når jeg har stillet spørgsmålet her i dag om iltsvindet i de
danske farvande, er det ikke, fordi jeg ikke er opmærksom på,
at der er foregået et arbejde omkring en ny
vandmiljøhandleplan.
Vi har fra Socialdemokratiet sammen med andre partier
været indkaldt til drøftelser med miljøministeren og
fødevareministeren, og vi har været enige med regeringen i,
at der skal nedsættes tre arbejdsgrupper: en, der skal se på
virkemidlerne i den regionalt baserede beskyttelse af
vandmiljøet mod kvælstof og fosfor, en anden, som skal se på
det landsdækkende, og endelig en tredje, som i særlig grad
skal se på fosforproblematikken.
Men det tager jo tid, og imens hører vi om katastrofale
vilkår for havet omkring Danmark. Derfor vil jeg gerne høre,
hvad miljøministeren vil foretage sig.
Miljøministeren (Hans Christian Schmidt):
Jeg har valgt at besvare spørgsmålene nr. S 117, nr. S 118 og
nr. S 119 under ét, da alle tre spørgsmål handler om
regeringens reaktion på det aktuelle iltsvind.
Fødevareministeren og jeg har hen over sommeren haft tre
møder med forligspartierne bag Vandmiljøplan II. Jeg synes,
det har været gode møder, hvor vi har haft synspunkterne
fremme på bordet, hvor vi har drøftet, hvordan arbejdet med
en ny Vandmiljøplan III skal tilrettelægges.
Vi er blevet enige om at nedsætte følgende tre
arbejdsgrupper, vi har altså lagt en plan sammen: Den første
arbejdsgruppe omkring det generelle, det, vi kalder
landsdækkende virkemidler til regulering af kvælstof- og
fosforbelastning, den anden arbejdsgruppe om udarbejdelse af
et grundlag for en strategi til reduktion af landbrugets
fosforoverskud, den tredje arbejdsgruppe om gennemgang af
virkemidler af regionalt baseret beskyttelse af vandmiljø mod
kvælstof og fosfor.
Fødevareministeren og jeg har aftalt med
forligspartierne, at de grønne organisationer og erhvervet
inddrages i arbejdet. Regeringen ønsker en åben proces med
inddragelse af alle relevante synspunkter. Jeg er glad for,
at regeringen og forligskredsen er helt enige om, hvilke
virkemidler der skal belyses forud for forhandlingerne om en
Vandmiljøplan III.
Indsatsen mod iltsvind er et langt, sejt
træk, som startede med Vandmiljøplan I fra 1987, og i 1998
indgik vi en aftale om Vandmiljøplan II, som bl.a. sikrede,
at EU-Kommissionen godkendte den danske implementering af
nitratdirektivet. Forligspartierne har senest fulgt op med
midtvejsevalueringen af Vandmiljøplan II i foråret 2001.
På den baggrund er det klart, at indsatsen mod iltsvind
ikke klares i en håndevending. Det næste skridt tager vi
efter slutevalueringen af Vandmiljøplan II til jul næste år.
Når vi efter 15 års indsats med vandmiljøplaner alligevel er
i en situation med så voldsomt et iltsvind, er vi nødt til at
gøre os grundige overvejelser, før vi beslutter os for,
hvordan vi kommer videre.
Allerede i denne måned vil rapporteringen af
iltsvindforekomsten blive intensiveret, ligesom selve
formidlingen vil blive mere detaljeret i de enkelte fjorde og
i kystvande, og det vil bevirke, at der fremover, mens der er
iltsvind i havet, vil blive rapporteret om iltsvind hver 14.
dag på DMU's hjemmeside.
Kl. 13.35
Den fg. formand (Grete Schødts):
Selv om ministeren nu svarede på alle spørgsmålene på én
gang, agter jeg altså at tage alle spørgsmålene i rækkefølge.
Fru Ritt Bjerregaard.
Ritt Bjerregaard (S):
Jeg må sige, det var en meget speciel oplevelse at høre en
minister, der mente, at han fastlagde forretningsordenen for
Folketinget.
Der er stillet tre spørgsmål til ministeren, og det er
ikke ministerens opgave at tage stilling til, om de skulle
være stillet eller ej, men at besvare de spørgsmål, der
bliver stillet.
Jeg må sige, at jeg undrede mig også meget over svaret.
Jeg nævnte allerede i mit oplæg til spørgsmålet de tre
arbejdsgrupper, der var blevet nedsat, jeg nævnte det
arbejde, der var foregået, og alligevel brugte ministeren sin
taletid til at sige nøjagtig det samme en gang til, og ingen
af delene vedrører det spørgsmål, der er stillet.
Det spørgsmål, der er stillet til ministeren, er, hvad
regeringen agter at gøre i forhold til det alvorlige
iltsvind, der finder sted her og nu. Det er ikke et iltsvind,
der finder sted om 1 eller 2 år. Det er det, der rent faktisk
sker på nuværende tidspunkt, og det, der er af interesse at
få at vide, er, hvad regeringen vil gøre ved det.
Den fg. formand (Grete Schødts):
Fru Pernille Blach Hansen som medspørger.
Pernille Blach Hansen (S):
Man kan jo undre sig over ministerens besvarelse, når man
hver eneste dag i såvel den skrevne presse som i tv kan se
nye rædselsfulde billeder af iltsvind og fiskedød, som breder
sig i de danske farvande, og i de publikationer, vi får fra
en af ministerens sektorforskningsinstitutioner, DMU, står
der jo også, at det er det værste iltsvind i 20 år.
Derfor kan det undre mig, at ministeren ikke benytter
den her anledning i Folketinget til i det mindste at sige, at
nu er der brug for, at vi opstiller nogle nye mål, at vi
måske tager nogle nye midler i brug, men alene føler
anledning til at citere nogle tekniske arbejdsgrupper, som vi
selvfølgelig også har bakket op blev nedsat.
Det her handler jo ikke om tekniske arbejdsgrupper; det
her handler om, hvorvidt regeringen og ministeren er klar til
at sætte nogle nye politiske mål og midler op. Så kan man
efterfølgende vurdere, hvordan det rent teknisk skal skrues
sammen, og det indgår vi meget gerne i. Men føler ministeren
slet ikke, at den nuværende situation gør tingene lidt mere
alvorlige og også gør, at regeringen må overveje med sig
selv, om ikke det er tid til at komme med nogle lidt mere
håndfaste politiske meldinger om det her spørgsmål?
Den fg. formand (Grete Schødts):
Hr. Keld Albrechtsen som medspørger.
Keld Albrechtsen (EL):
Jeg må sige til ministeren, at jeg også er noget forbløffet
over det svar eller rettere sagt ikkesvar, som ministeren kom
med, for vi kender alle sammen dette arbejde med
arbejdsgrupperne osv.
Men jeg vil godt spørge ministeren: Betyder ministerens
svar, at der ikke vil ske noget konkret for at forhindre, at
der opstår en lignende situation til næste år? Skal
ministerens svar forstås sådan, at selv om vi nu har oplevet
det værste iltsvind - og jeg må jo sige, som århusianer er
jeg meget berørt af denne her situation med alle de døde fisk
i Århus Bugt, ministeren kender det jo selv - skal det
åbenbart have lov til at gentage sig til næste år? Sådan må
ministerens svar jo forstås.
Har ministeren en plan for, hvordan vi får nedsat
gødningsmængden i den kommende dyrkningssæson, eller skal det
bare have lov til at køre, ligesom det har gjort i den
nuværende dyrkningssæson? Det kan da ikke være ministerens
ramme alvor, der må da skulle ske en reduktion her og nu. Det
var såmænd det, jeg havde regnet med ministeren ville svare
på det her spørgsmål.
Derfor vil jeg bede ministeren om at lette lidt på låget
for, hvad det er for planer, han helt uden tvivl må have
liggende i sin skrivebordsskuffe, for hvis han ikke har nogen
planer liggende i sin skrivebordsskuffe, så vil jeg sige, at
så nærmer det sig det punkt, hvor hans embede ikke forvaltes
tilstrækkelig aktivt.
Miljøministeren (Hans Christian Schmidt):
Nu skal jeg jo ikke belære nogen om, hvordan en minister må
svare på spørgsmålene, men indtil nu har jeg ikke hørt fra
Tingets formand, at ministeren gjorde noget forkert i at
sige, at ministeren agtede at svare på de tre spørgsmål
sammen. Jeg forstod på Tingets formand, at der alligevel
ville komme en runde om de to spørgsmål, men indtil jeg har
fået at vide, at sådan kan man ikke gøre, vil jeg henholde
mig til de oplysninger, jeg er blevet bibragt, nemlig at
sådan kan man gøre. Men det må vi jo så se. Hvis nogen føler
anledning til at korrekse ministeren for det, så skal jeg
gerne lytte til det og ændre det.
Jeg har noteret det dybe engagement, ikke mindst hr.
Keld Albrechtsen har i vandmiljødiskussioner. Det er jo
tankevækkende, efter at man har lagt en plan, efter at man
har haft samråd, efter at ministeren igen og igen - nu skal
jeg gerne gøre det her - har oplyst, at vi har aftalt en
køreplan, at vi gerne vil have faktuelle forhold og tal
belyst, før vi beslutter os, at nogle så kan mene, at det
skal man ikke. Man skal ikke vente på faktuelle forhold og
oplysninger. Man skal bare beslutte sig. Det er jo en
prioritering, og det er så i orden. Det vil jeg slet ikke ind
i en diskussion om. Det er jo i orden.
Kl. 13.40
Det andet, som jeg sagt gentagne gange, er: Vi har bedt
DMU og Miljøstyrelsen om at finde ud af, når man
afrapporterer oftere end normalt, om det så er noget, vi kan
bruge, om det er en fordel for os, og jeg er altså nødt til
først at få de afrapporteringer derfra, før man kan forholde
sig til nye ting.
Jeg har bedt om, at man bl.a. på Dansk Hydraulisk
Institut ville undersøge, om man kunne bruge
prognosemodeller. Men det er jo ikke noget, der er undersøgt,
og jeg kunne selvfølgelig godt undre mig over, at man i alle
de år, der er gået, ikke har undersøgt nogen af alle de her
ting, når nu iltsvindet har været i flere år a flere omgange.
Jeg kan bare ikke lige finde, at man har været inde og
undersøge det.
Så synes jeg faktisk, det er lidt underligt, at nogle så
synes, at det her er en helt forkert model. Jeg var jo i den
situation, at jeg var med, dengang vi lavede Vandmiljøplan II
i 1998, og det her kører da meget efter den samme plan. Vi
havde et iltsvind i 1997, endda et voldsomt iltsvind, og da
besluttede man så, at vi skulle i gang med Vandmiljøplan II,
og det kom vi så hen over 1998. Nu har vi så sammen aftalt,
at vi vil lave en Vandmiljøplan III. Det står i
regeringsgrundlaget, og vi er enige, og det er så det, vi går
i gang med.
Jeg synes da, at det ligger rigtigt, og jeg tager det
meget alvorligt, vil jeg gerne sige, som jeg har sagt igen og
igen.
Ritt Bjerregaard (S):
Tak til ministeren for nogle supplerende bemærkninger.
Vi har jo ikke lagt op til en stor ny diskussion om det
forløb, der er lagt op til i en ny vandmiljøhandlingsplan.
Det, vi har lagt op til med ministeren her i dag, er en
diskussion af en katastrofal situation, hvor vi den ene gang
efter den anden har kunnet læse, hvad det her har betydet for
havet. Nu havde jeg ønsket at stille spørgsmålene til
fødevareministeren, men det kunne ikke lade sig gøre, så
derfor går jeg ud fra, at miljøministeren også har
konsulteret fødevareministeren, for det her drejer sig jo i
meget høj grad også om fiskeriet. Der har været tale om store
mængder opskyllet tobis og skrubber og hele bræmmer af døde
hesterejer, der har ligget og skvulpet i vandkanten. Der er
fiskere fra mange forskellige steder i Danmark, der direkte
har givet udtryk for, at det er en katastrofe for deres
erhverv, og at de simpelt hen ikke kan se, hvordan de
overhovedet kan klare denne her situation.
Vi har fået at vide, at det drejer sig om 8.000 km2 af
de indre farvande, der er ramt af iltsvind, og så mener
ministeren, at det her alene er et spørgsmål om procedurer og
ikke om en regering, som ikke har handlekraft at sætte ind på
løsning af nogle af de problemer, som massevis af mennesker
oplever.
Den fg. formand (Grete Schødts):
Hr. Jørn Jespersen som medspørger.
Jørn Jespersen (SF):
Jeg vil gerne spørge miljøministeren, om han ikke kan
bekræfte, at der allerede under midtvejsevalueringen af
Vandmiljøplan II for 2 år siden var en diskussion i
forligskredsen om at øge målsætningen for at reducere
udvaskningen af kvælstof, fordi der på det tidspunkt var en
erkendelse af, at de hidtil vedtagne planer ikke var
tilstrækkelige til at forhindre iltsvind.
Grunden til, at der ikke kom en yderligere målsætning om
at reducere kvælstofudledningen, var, at partiet Venstre
meget bastant modsatte sig det, og at man derfor ikke inden
for forligskredsen kunne komme videre på det pågældende
tidspunkt. Er det ikke en historisk kendsgerning?
Jeg ved, at miljøministeren kan bekræfte det, for han
deltog selv i de samme forhandlinger.
Den fg. formand (Grete Schødts):
Hr. Keld Albrechtsen som medspørger.
Keld Albrechtsen (EL):
Jeg må indrømme, at jeg forstår ikke, hvorfor ministeren
viger uden om mit spørgsmål. Men så vil jeg gentage det. Det
er meget enkelt:
Er ministeren enig i, at hvis vi skal være sikre på at
kunne undgå, at den situation, vi har oplevet her i
efteråret, sker til næste år, så skal der mindre gødning ud
på markerne i den kommende dyrkningssæson? Er ministeren enig
i det?
Jeg vil bede ministeren svare konkret på det spørgsmål,
der stilles, og det er et meget enkelt spørgsmål. Hvis
ministeren er enig i det, og det er jo, hvad al forskning
siger, er det så ministerens agt at sørge for, at der kommer
et forslag, der nedbringer gødningsmængden, således at vi
ikke til næste år igen oplever det, som vi har oplevet hen
over sommeren og efteråret i år? Det er da meget enkelt.
Kl. 13.45
Hvis svaret ikke kommer i dag, så har vi en
forespørgselsdebat, som jeg har rejst, om det den 24., så
vidt jeg husker, og der kan vi så gå længere ind i det.
Men jeg synes, at det her meget enkle spørgsmål, om
ministeren vil gøre noget for at hindre en gentagelse til
næste år, må kunne besvares allerede i dag.
Miljøministeren (Hans Christian Schmidt):
Det sidste spørgsmål vil jeg sådan set gerne starte med og
sige, at miljøministeren kan ikke garantere i dag, at fordi
man udledte mindre kvælstof, havde vi ingen iltsvind næste
år.
Jeg ved ikke, om hr. Keld Albrechtsen har stødt på nogen
forskere, der siger, at de kan lige nøjagtig sige, at så
kommer der ingen iltsvind næste år. Jeg har ikke set det, men
jeg vil gerne bibringes oplysninger om, hvis nogen skulle
kunne styre det.
Jeg er sikker på, at man skal tage det her problem
meget, meget alvorligt og lade være med at forklare
befolkningen eller forsøge at forklare den, at det her kan
ordnes med et snuptag, at det lige er et spørgsmål om, at man
lige beslutter noget med lidt målsætning og lidt tidsramme,
og så er den på plads.
Jeg tror faktisk ikke engang, man kan overbevise en
befolkning om, at så enkelt er alting om iltsvind. Jeg kan i
hvert fald ærgre mig over, at man så ikke for længst har
gjort det. Når jeg tænker på, hvor mange år vi har oplevet
iltsvind, hvor er det så ærgerligt, at man ikke for længst
har gjort det, hvis det var så enkelt.
Så jeg vil advare kraftigt imod, at man forsøger at
fremstille det her som noget, man bare lige gør sådan her, og
så er det med iltsvind løst. Hvorfor har vi problemet med
iltsvind på den måde, som vi har i dag? Ja, vi må jo bare
sige, at det har regnet meget både vinter og sommer, og
samtidig har hyppigheden af kraftig blæst været lav i forår
og i sommer, og endelig har der været en meget varm august.
Jeg vil altså bare sige, at jeg tror, det er godt for os
alle sammen, hvis vi går ud og fortæller lidt om, at det er
jo nogle ting, som vi ikke sådan har lige direkte adgang til
at beslutte noget om.
Derfor vil jeg i hvert fald meget opfordre til, at det
her nu ikke bliver til en forenklet diskussion om, at det er
kun et spørgsmål om den gode vilje: Vil man stoppe
iltsvindet, så gør man sådan, så er det stoppet, hvis man
ikke vil, ja, så fortsætter det.
Derfor synes jeg i grunden, det er trist, at vi kommer
til at høre om det nu på den måde. Jeg kan bare bekræfte, at
sidste forår aftalte vi i forligskredsen flere opstramninger,
fjernelse af brødhvedetillæg, justeringer af kvælstofnormer,
herunder afskaffelse af norm til 6 pct. efterafgrøder, og vi
gjorde reglerne omkring vådområder mere fleksible. Det var
meget, meget vigtigt.
Jeg vil sige, at den forstærkede indsats trækker også i
den rigtige retning, nemlig lavere udvaskning og forhåbentlig
mindre sårbarhed over for iltsvind. Det er jo sådan nogle
ting, der først kommer til at ses, og jeg synes, det er fint.
Jeg glæder mig til, at vi skal have den debat, hvor vi laver
en ny vandmiljøplan III, for det er jo det vigtige.
Jeg håber også på, at vi får nogle meldinger tilbage om
de forhold, jeg allerede har nævnt her. Lad os så se, hvad vi
kan bruge det til, og hvordan vi kommer videre. Men lad os
bare ikke forsøge at forklare nogen, at det her er meget
enkelt.
Ritt Bjerregaard (S):
Man kan jo spørge sig selv, hvem det er, der mener, at det
her er meget enkelt. Det, vi efterlyser hos ministeren, er,
at han tager det alvorligt, og at han gør sig nogle
overvejelser om, hvordan han kan undgå at komme i sådan en
situation igen.
Det har jo været en yndet politik i regeringen at prøve
at spørge, hvorfor der ikke blev gjort noget før. Nu er der
altså iltsvindet i år. Der er tale om, hvad der er blevet
fremhævet adskillige gange i denne her situation, at det er
det værste iltsvind i et kvart århundrede, og så er det
eneste, ministeren har at sige, hvorfor der ikke blev gjort
noget for 2 år siden, hvor ministeren i øvrigt selv som
folketingsmedlem indgik i forhandlingerne og fik et spørgsmål
fra hr. Jørn Jespersen om, hvad det egentlig var, Venstres
rolle havde været netop i de forhandlinger, der altså kunne
have gjort, at denne her situation var blevet mindre
alvorlig, for man fik jo ligefrem indtryk af, at ministeren
ikke mente, at der var en sammenhæng imellem iltsvindet og
kvælstofudledningen. Men det nægter jeg nu trods alt at tro
på.
Den fg. formand (Grete Schødts):
Så er det fru Pernille Blach Hansen som medspørger.
Pernille Blach Hansen (S):
Vi har jo haft miljøministeren i samråd i Miljøudvalget også
om denne her sag, og der oplyste ministeren, at landbruget
tegner sig for 80 pct. af kvælstoffet i fjorde og kystnære
områder.
Når man hører ministeren her i dag, får man jo den
opfattelse, som fru Ritt Bjerregaard lige har sagt, nemlig at
der måske ikke er den sammenhæng. Derfor vil jeg gerne bede
ministeren om at erklære sig enig eller uenig i følgende
udsagn i »Ingeniøren« af forskningschef ved Danmarks
Miljøundersøgelser, Bo Riemann:
»Dansk landbrugs udledning af kvælstof er fortsat
hovedkilden til iltsvindet i vores fjorde og kystnære
farvande.«
Er ministeren enig i det? Og hvilken konklusion vil
ministeren så drage?
Kl. 13.50
Den fg. formand (Grete Schødts):
Hr. Torben Hansen som medspørger.
Torben Hansen (S):
I miljøministerens seneste svar blev der sagt, at en af
årsagerne til iltsvindet var det våde forår, den varme og
stille sommer og det varme og stille efterår. Nu kan man
altid diskutere, hvad der er årsag, og hvad der er virkning i
den slags her, men mener miljøministeren, når det er det, der
er årsagen, at vi så for eftertiden skal acceptere et
iltsvind, hvis vi for eftertiden også får den samme slags
somre?
Det synes jeg må være et meget relevant spørgsmål i det
her, for årsagen ligger vel ikke i den varme sommer, men helt
konkret i næringsstofudvaskningen.
Den fg. formand (Grete Schødts):
Hr. Jørn Jespersen som medspørger.
Jørn Jespersen (SF):
Miljøministeren henviser til de yderligere tiltag, som blev
besluttet i forligskredsen i forbindelse med
midtvejsevalueringen. Det er vi helt enige om. Der blev
vedtaget en række nye tiltag med henblik på overhovedet at nå
den gamle målsætning om en samlet reduktion på 100.000 t. Det
var bare ikke det, jeg spurgte om.
Jeg spurgte, om ministeren kunne bekræfte, at der i den
forbindelse var en diskussion i forligskredsen om yderligere
at øge målsætningen for at reducere udvaskningen af kvælstof,
fordi det allerede på daværende tidspunkt stod klart, at vi
stadig væk udvaskede for meget kvælstof, selv hvis vi nåede
målet i Vandmiljøplan II, og der derfor var brug for en
yderligere reduktion for at undgå iltsvind.
Kan ministeren bekræfte, at den diskussion fandt sted,
og kan ministeren bekræfte, at grunden til, at målsætningen
ikke blev øget, var, at partiet Venstre kraftigt modsatte sig
det og forlangte, at vi ikke gik videre i forliget, på trods
af at al tilgængelig viden sagde, det var nødvendigt for at
forhindre iltsvind?
Miljøministeren (Hans Christian Schmidt):
Næh, hvad jeg forsøger at sige til fru Ritt Bjerregaard er
såmænd bare, at man skal lade være med at fremstille sagen
så enkelt, og jeg er meget glad for, hvis vi er enige om, at
det vil vi ikke gøre.
Nu får jeg et spørgsmål, der går på, om vi - hvis man
gik ind og kiggede på kvælstofudvaskningen og satte nye
målsætninger for den - så kunne regne med, at der aldrig mere
ville opstå iltsvind. Det er det, jeg siger, er en meget
forenklet fremstilling. Jeg har endnu ikke mødt nogen, der
med sikkerhed ville kunne sige, at så får vi aldrig mere
iltsvind.
Der er altså ting i naturen, som er svære at lovgive om,
det vil jeg bare sige, og jeg vil i hvert fald ikke være den
minister, der står her og siger, at hvis bare vi laver det,
så opstår der aldrig mere iltsvind. Jeg tror, man er nødt til
at acceptere, at der vil opstå iltsvind engang imellem. Jeg
er meget optaget af, at vi får reduceret risikoen for
iltsvind, men vi er nødt til at forstå alle sammen, at det er
kompliceret.
Med hensyn til det med landbruget vil jeg gerne citere
det igen, for fru Ritt Bjerregaard antydede, at sådan mente
hun nu ikke, det kunne udlægges. Men det tankevækkende er jo
faktisk, at jeg er blevet citeret i pressen og mange andre
steder for at have sagt:
Målsætning, kvælstofafgift, kvoter, vi diskuterer det
hele, fordi det skal med. De grupper skal have fuldstændig
frie hænder til at komme med deres forslag, men vi skal først
se de forslag, inden vi kan beslutte os, og vi mangler dem.
Men debatten har faktisk vist, at der er stor enighed om
vurderingen af landbrugets bidrag til kvælstofbelastningen af
vandmiljøet. Hvis man udelukkende ser på den del af Kattegat,
som er længst fra land, så er det danske bidrag til
kvælstofforureningen i størrelsesordenen 10-20 pct.
Til gengæld stiger dansk landbrugs bidrag, jo tættere
man kommer på land. Allerede i Bælthavet er det danske bidrag
væsentligt større. I vores fjorde, vige og andre kystvande,
og det er det, jeg har sagt, udgør landbrugets bidrag omkring
80 pct. af den samlede tilførsel af kvælstof. Mariager Fjord,
Randers Fjord og Limfjorden er eksempler på fjorde, hvor
landbrugets bidrag til kvælstofbelastningen er meget store.
DMU præsenterede første gang disse tal ved en såkaldt
konsensuskonference i 1991. Senere op igennem 1990'erne er
DMU fremkommet det samme budskab, præsenteret i en række
rapporter og på møder.
Så det er de tal, der kommer ud, og dem står jeg
selvfølgelig også ved. Jeg beder bare om at få de faktuelle
forhold, inden vi beslutter os for, hvad vi så skal gøre, for
så stort er problemet.
Hermed sluttede spørgsmålet.