Kommunikation vejen frem
Claus Iversen
Ingen forfatter
Ingen forfatter
Fødevareindustrien kan være stolte af deres produkter, men skal samtidig være bedre til at kommunikere dette i et let forståeligt sprog ud til forbrugerne, som ikke er glade for brugen af GMO og tilsætningsstoffer.Problemet er, at vi kun når ud til forbrugerne, når medierne spørger os om en helt konkret problemstilling. I den mellemliggende periode skal vi også være synlige.
Mogens Granborg
Koncerndirektør i Danisco A/S
Det var hovedkonklusionerne på FødevareIndustriens årsmøde, hvor resultaterne af en stor undersøgelse om forbrugernes opfattelse af kvaliteten af fødevarer blev præstenteret.
Udover GMO og tilsætningsstoffer føler forbrugerne sig usikre, når snakken falder på anvendelsen af teknologi i fødevareproduktionen, forarbejdning samt deklarationer. Undersøgelsen giver derfor nogle klare fingerpeg om, hvor der kan sættes ind for at forbedre forbrugernes indtryk af industrien og dens produkter.
Industrien erkender ansvar
Koncerndirektør Mogens Granborg fra Danisco A/S var ikke bleg for at erkende, at industrien selv bærer en del af ansvaret for kritikken af fødevareindustrien. En kritik, som kan blive mindre, hvis industrien ikke kun fortsætter med at fortælle, hvordan fødevarene produceres, men også hvorfor, de produceres på denne måde.