Hvem betaler, hr. Møller?
Ingen forfatter
Ingen forfatter
Ingen forfatter
Arrangementet er lovligt, og eneste alvorlige indvending må være, at når nu almenheden i så høj grad selv får lov at betale, så er det ganske mærkeligt, at samme almenhed er sat aldeles uden for indflydelse på byggeriet, det være sig arkitektonisk, byplanmæssigt og miljømæssigt. Hr. Møller bestemmer. Fonden betaler. Men der er sandelig også meget, som fonden ikke betaler.
FØRST OG FREMMEST betaler A.P. Møller Fonden ikke noget som helst andet end selve bygningen. De enorme trafikale anlæg, operaen kræver, bliver helt på skatteydernes regning. Det samme gør noget så elementært, men afgørende, som elforsyningen: Møller-operaen får et forbrug, der svarer til det samlede forbrug i hele det indre København.(...)
DET KOMMER TIL at koste et sted mellem 50 og 100 millioner kroner ekstra om året at drive Det Kongelige Teater, når operaen på Holmen står klar. For tiden pågår der et rivegilde mellem staten og Københavns Kommune om, hvem der skal levere pengene. Kun ét står fast: Det er skatteydere, kommunale eller statslige, der skal punge ud.(...)
Kort sagt: Burde Fonden ikke tegne sig for operaens drift i en lang årrække, f.eks. 100 år? Hvis vi sætter udgifterne lavt, 50 millioner kroner om året, ville fonden således komme af med fem milliarder mere, men over en ganske lang periode og fremdeles aldeles skattefrit.
Vi er altså i temmelig høj grad selv med til at finansiere Hr. Møllers gave, mens samme Hr. Møller ikke trækker en eneste krone op af egen lomme.
Politiken
På lederplads
Man kunne selvfølgelig også forestille sig, at Hr. Mærsk Mc-Kinney Møller personligt tegnede sig for driftsudgiften. Det ville være mere generøst og mindre skattefrit, men muligvis for meget at forlange.
Var alt dette ikke en positiv overvejelse værd, Hr. Møller? Som skatteydere må vi jo også forsøge at udvise lidt rettidig omhu.