Omskæring er en forbrydelse
Ingen forfatter
Ingen forfatter
Ingen forfatter
Forældrene ville naturligvis straks blive anholdt af politiet, stillet for retten og underkastet mentalundersøgelse. Hvis de blev fundet egnet til straf, ville de blive idømt langvarige fængselsstraffe, og hvis ikke ville samfundet på anden måde sørge for, at de blev afskåret fra at forvolde yderligere skade.(...)
Anderledes forholder det sig, når socialminister Henriette Kjær ytrer den logiske og sympatiske tilkendegivelse, at børn selvfølgelig skal kunne tvangsfjernes, når deres forældre udsætter dem for fysisk mishandling.
Så bliver hun kritiseret for ikke at sætte sig ordentligt ind i sagerne og for ikke at have forståelse for fremmede folkeslags kultur.(...)
Individets rettigheder kan ikke gradbøjes. Individets rettigheder er universelle, og overgreb må modarbejdes og forhindres, uanset hvor de foregår, hvem der foretager dem, hvor mange der er udsat for dem, og uanset hvilke traditioner og ritualer der kan henvises til.(...)
Derfor er det helt berettiget og naturligt, at justitsminister Lene Espersen ønsker lemlæstelsen behandlet efter straffelovens strengeste voldsparagraf, og socialminister Henriette Kjær bør høste anerkendelse for udtalt vilje til at betragte og behandle omskæring af pigebørn som den forbrydelse, den er.