Kvalitet falder med industrialisering
Rasmus Nielsen
UdgiverIngen forfatter
Ingen forfatter
Generelt må jeg sige, at jo mere industrialisering, desto mindre god kvalitet.
Bjørn Richelsen
Professor, overlæge, dr. med.
Det statslige ernæringsråd blev oprettet den 1. januar 1998. Rådet består af 19 medlemmer samt 2 observatører.
Ministeren for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri beskikker medlemmerne for en periode af 3 år. Formanden og næstformanden udpeges blandt de 19 medlemmer og beskikkes ligeledes af ministeren for en 3-årig periode.
Ernæringsrådet skal styrke den faglige, videnskabelige indsats på ernæringsområdet ved:
"Personligt er jeg absolut bevidst om at indtage fødevarer, der indeholder så lidt kunstigt som overhovedet muligt. Fødevarer skal være sunde og sikre - kort sagt af høj kvalitet. Men generelt må jeg sige, at jo mere industrialisering, desto mindre god kvalitet", betoner professor, overlæge, dr.med. Bjørn Richelsen (50) overfor FødevareTinget.
Fødevareminister Mariann Fischer Boel (V) har netop udpeget Bjørn Richelsen til ny formand for Ernæringsrådet for en tre-årig periode, gældende fra 7. februar. Han afløser professor, dr.med. Arne Astrup. Richelsen, der har været næstformand i rådet siden 2001, får som sin nye næstformand docent, dr.scient. Harald S. Hansen, Danmarks Farmaceutiske Højskole. Såvel den nye formand som næstformand har særlig interesse i den omsiggribende folkesygdom i den vestlige verden: Fedme.
Den afgående formand Arne Astrup var kendt som markant debattør med medietække. Ikke mindst på det seneste er han blevet beskyldt for at blande økonomiske og forskningsmæssige interesser.