MF Anders Mølgaard død
Jon Adelsten
Ingen forfatter
Ingen forfatter
Anders Mølgard Jensen blev valgt til Folketinget i 1990 i Juelsminde-kredsen i Vejle Amt, den egn hvor han selv var vokset op i og som han bibeholdt en tæt kontakt til igennem sin Folketingskarriere. På Christiansborg kunne man ofte se den læreruddannede politiker give rundvisning til skoleklasser og andre besøgsgrupper fra hjemegnen. En opgave han tydeligvis holdt meget af.
Venstres formand Anders Fogh Rasmussen karakteriserer Anders Mølgaard som en ildsjæl - altid sprudlende, aktiv og fyldt med gode ideer.
- Vi vil savne Anders. Med sit engagement i det nære samfund og sin aktive rolle som forbindelsesled mellem lokalsamfundet og Folketinget repræsenterede han det kernesunde i dansk folkestyre, siger Anders Fogh Rasmussen i et mindeord.
Anders Mølgaard blev flere gange i medierne nævnt som muligt ministeremne i en eventuel borgerlig regering. Han efterlader sig hustruen Birgitte Mølgaard Jensen, som han nåede at gifte sig med otte dage inden sin død.