Analyse af 
Erik Holstein
Esben Schjørring

Knivene slibes i de socialdemokratiske kaffeklubber, mens alle venter på Nato

Der er langtfra enighed om magtdelingen i Socialdemokratiet, hvis Mette Frederiksen render af pladsen. Hvis Nicolai Wammen allierer sig med Morten Bødskov, risikerer han et kampvalg om formandsposten. Allierer han sig med Peter Hummelgaard, lægger han sig ud med folketingsgruppens største fraktion. Fronterne er tegnet så kraftigt op, at det er meget svært at se et kompromis.  

Det sætter alt sammen Wammen over for et tricky valg: Vælger han at køre sammen med Hummelgaard, lægger han sig fra starten ud med folketingsgruppens største kaffeklub. Vælger Wammen derimod alliancen med Bødskov, risikerer han, at Peter Hummelgaard udfordrer ham ved afstemning i partiet.
Det sætter alt sammen Wammen over for et tricky valg: Vælger han at køre sammen med Hummelgaard, lægger han sig fra starten ud med folketingsgruppens største kaffeklub. Vælger Wammen derimod alliancen med Bødskov, risikerer han, at Peter Hummelgaard udfordrer ham ved afstemning i partiet.
Erik HolsteinEsben Schjørring

Det er ved at spinne helt ud af kontrol.

Efter det er blevet klart, at statsminister og S-formand Mette Frederiksen virkelig er interesseret i posten som Nato-generalsekretær, er magtkampen i Socialdemokratiet intensiveret i en grad, man ikke har set i mange år.

Det handler om ministerposter og personlige karrierer, men der er også en politisk vinkel i det. Og det er ved at blive meget hårdhændet og meget giftigt.

Ganske vist er finansminister Nicolai Wammen favorit til at tage over efter Mette Frederiksen, og alt andet lige accepteres han bredt i partiet. Men alt andet er netop ikke lige.

For udnævnelsen af Wammen bliver kædet sammen med en magtdeling mellem folketingsgruppens kaffeklubber, og her udelukker kravene fra to af kaffeklubberne gensidigt hinanden.

Derfor er der ikke rigtig noget gangbart kompromis, og konflikten risikerer at eskalere yderligere frem mod Nato-topmødet i Vilnius, hvor Mette Frederiksens fremtidige karriereplan kan blive afgjort. 

De fire rygmærker

Hovedmodstanderne er erhvervsminister Morten Bødskov og hans kaffeklub, Morgenmadsklubben, på den ene side, og justitsminister Peter Hummelgaard og hans kaffeklub, Netværket, på den anden.

Morgenmadsklubben tæller blandt andre Benny Engelbrecht, der er klubbens operator, og Rasmus Stoklund, der markerede sig skarpt som udlændingeordfører samt Astrid Krag, der har haft flere ministerposter.

Hummelgaards klub, Netværket, har blandt andre beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen, socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil og skatteminister Jeppe Bruus som medlemmer. Netværket er Mette Frederiksens gamle klub, og selv om hun forlod den, da hun blev S-formand, mener kritikere, at hun ofte har tilgodeset klubben. 

Nicolai Wammen har sin egen klub, Frokostklubben. Her er de mest profilerede udviklingsminister Dan Jørgensen, børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye og udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek. 

Overblik

Den socialdemokratiske folketingsgruppe har fire kaffeklubber.

Alle folketingsmedlemmer undtagen partiformanden er med i en klub.

Klubberne er:

Morgenmadsklubben

18 medlemmer.

Ledes af Morten Bødskov.

Andre medlemmer er Benny Engelbrecht, Leif Lahn, Rasmus Stoklund, Trine Bramsen, Astrid Krag, Fie Hækkerup, Thomas Skriver Jensen, Mogens Jensen, Marie Durhuus, Kris Jensen Skriver, Camilla Fabricius, Flemming Møller Mortensen , Per Husted, Birgitte Vind, Kim Aas, Mette Reissmann, Annette Lind. 

Frokostklubben

12 medlemmer.

Ledes af Nicolai Wammen.

Andre medlemmer er Mattias Tesfaye, Kaare Dybvad Bek, Dan Jørgensen, Frederik Vad, Simon Kollerup, Christian Rabjerg Madsen, Thomas Jensen, Bjørn Brandenborg, Anna Paulin, Thomas Monberg og Sara Emil Baaring.

Netværket

Ti medlemmer.

Ledes af Peter Hummelgaard.

Andre medlemmer er Ane Halsboe-Jørgensen, Jesper Petersen, Jens Joel, Ida Auken, Pernille Rosenkrantz-Theil, Jeppe Bruus, Anders Kronborg, Henrik Møller, Kasper Sand Kjær.

Kaffeklubben

Ni medlemmer.

Ledes af Magnus Heunicke.

Andre medlemmer er Lea Wermelin, Rasmus Horn Langhoff, Rasmus Prehn, Kasper Roug, Malte Larsen. Mette Gjerskov, Bjarne Laustsen, Mathilde Powers.

Miljøminister Magnus Heunicke står for den fjerde klub, der bare hedder Kaffeklubben. Heunicke er stadig meget populær blandt vælgerne efter hans indsats som "corona-minister". I hans klub finder man blandt andre Lea Wermelin og Rasmus Horn Langhoff.

Bødskov-modellen

Morgenmadsklubben var i mange år den stærkeste klub, særligt dengang Henrik Sass Larsen var klubbens leder. Bødskov har ikke formået at give klubben samme indflydelse, og ved den seneste regeringsdannelse følte Morgenmadsklubben sig forbigået. 

Morgenmadsklubbens støtte til Wammen som ny S-formand er betinget af, at Morten Bødskov overtager den magtfulde post som finansminister. Mere implicit ønsker klubben også mindst en ekstra ministerpost i den regeringsrokade, der kommer, hvis Mette Frederiksen ender i Nato.

Vælger Wammen at alliere sig med Morgenmadsklubben, er Astrid Krag favorit til at genindtræde på ministerholdet.

En model med Wammen som statsminister og Bødskov som finansminister er derimod ikke acceptabel for Peter Hummelgaard og Netværket. Slet ikke acceptabel. Man kan til nød acceptere Wammen som ny formand og statsminister, men under ingen omstændigheder Bødskov som finansminister.

Det er der flere grunde til.

Corydon mod Anker

For det første anses koalitionen Wammen-Bødskov som alt for blodfattig og teknokratisk. Nicolai Wammen var en meget populær borgmester i Århus, han er en fremragende forhandler og har produceret forlig på samlebånd i Finansministeriet, men han kommer stort set aldrig med skarpe politiske meldinger. 

De skarpe fronter understreger, hvor kaotisk situationen er ved at blive i et parti, der har fremstået historisk enigt og uniformt i Mette Frederiksens otte år som formand.

Derfor skal Wammen flankeres af en mere ideologisk type, der ikke er bange for politiske infights, lyder ræsonnementet fra Hummelgaards kaffeklub.

For det andet er der politiske forskelle. Wammen og Bødskov var med til at forhandle regeringsgrundlaget på plads med de to borgerlige partier, og begge har forpligtet sig på SVM-regeringen.

Kredsen omkring Hummelgaard er langt mere skeptisk over for SVM-projektet, som de ser som en midlertidig foranstaltning.

Ifølge Netværket er Bødskov alt for højreorienteret, en reinkarnation af Bjarne Corydon, som én af dem udtrykker det.

I Morgenmadsklubben ser man til gengæld Peter Hummelgaard som en politiker, der ikke har format til at blive hverken statsminister eller finansminister. Man frygter, at Hummelgaard på de poster vil belaste SVM-regeringen, og man opfatter Hummelgaard og hans folk som økonomisk uansvarlige. Som lidt Anker Jørgensen-agtige i forhold til økonomien.

I mange år handlede de afgørende uenigheder mellem de socialdemokratiske kaffeklubber primært om rets- og udlændingepolitikken. Sådan er det ikke længere. Her er en meget stor grad af enighed om en strammerlinje. I dag er det forholdet til SVM-projektet – og til en vis grad den økonomiske politik – der skiller. 

Læs også

Klub med mange holdninger

Nicolai Wammens egen klub, Frokostklubben, indeholder meget forskellige typer: På den ene side er der ideologiske folk som Mattias Tesfaye og Kaare Dybvad Bek og den nyvalgte tidligere DSU-formand, Frederik Vad.

De menes at støtte Wammen som formand, men på betingelse af, at det bliver i en kombination med Hummelgaard som nummer to fremfor Bødskov. Politisk og ideologisk ligger Tesfaye, Dybvad og Vad tæt på Hummelgaard.

Det understreger en anden pointe:

Udover kaffeklubberne er Socialdemokratiet også opdelt langs generationelle frontlinjer, hvor en ældre New Labour-inspireret "1990'er-generation" står over for en mere rød og mere national "millenial-generation".

Andre medlemmer af Frokostklubben er dog nærmere Morgenmadsklubbens synspunkter. Det drejer sig om folk som Simon Kollerup og Christian Rabjerg Madsen, der begge blev ofret som ministre ved dannelsen af SVM-regeringen.

Den sidste klub, Magnus Heunickes Kaffeklubben, har holdt sig uden for orkanens øje. Men også her finder man stor modstand mod kombinationen Wammen-Bødskov.

Wammens dilemma

Det sætter alt sammen Wammen over for et tricky valg: 

Udover kaffeklubberne er Socialdemokratiet også opdelt langs generationelle frontlinjer, hvor en ældre New Labour-inspireret "1990'er-generation" står over for en mere rød og mere national "millenial-generation". 

Vælger han at køre sammen med Hummelgaard, lægger han sig fra starten ud med folketingsgruppens største kaffeklub. Det vil også skabe brydninger i regeringen med både Troels Lund Poulsen (V) og Lars Løkke Rasmussen (M), der meget nødig ser Hummelgaard som finansminister – for ikke at sige statsminister. De foretrækker Bødskov, som de føler sig meget mere på linje med.

Vælger Wammen derimod alliancen med Bødskov, risikerer han, at Peter Hummelgaard udfordrer ham ved afstemning i partiet. En afstemning kan enten ske ved en ekstraordinær kongres, hvor de delegerede stemmer. Her betragter flere kilder, Altinget har talt med, Hummelgaard som favorit, men noterer også, at problemet for ham er, at en formandskandidat skal opnå mindst 66 procents flertal for at vinde. Ellers sendes afgørelsen videre til partimedlemmer ved en urafstemning.  

Derfor er det sandsynligt – i tilfældet kampvalg – at den socialdemokratiske hovedbestyrelse vælger at gå direkte til urafstemning, ligesom man gjorde, da Helle Thorning-Schmidt og Frank Jensen kæmpede om formandsposten i 2005.

Her vil Wammen være svag favorit, men urafstemninger i partierne er kronisk uforudsigelige, tænk blot på den ukendte Annette Vilhelmsens overraskende sejr over Astrid Krag i kampen om SF's formandspost tilbage i 2012. I en sådan valgkamp kan det komme Hummelgaard til gode i S-baglandet, hvis Lars Løkke og Troels Lund angriber ham. 

Morten Bødskov som finansminister er uacceptabelt for store dele af folketingsgruppen, men omvendt ligger der et stort pres på Bødskov. I Morgenmadsklubben er der en betydelig utålmodighed for at komme til fadet, og hvis ikke Bødskov leverer denne gang, risikerer han, at hans klub og magtbase går i opløsning.   

Som udgangspunkt ønsker alle at undgå en hidsig valgkamp om formandsposten, der vil kaste lange skygger i partiet og kompliceres yderligere af regeringssamarbejdet med de borgerlige. 

Derfor vil der blive gjort forsøg på at gyde olie på vandene, og efter Altingets oplysninger holdt Mette Frederiksen fredag et møde med Peter Hummelgaard og Nicolai Wammen, der ellers netop var gået på barsel.

Men det er langtfra sikkert, det lykkes at nå til enighed. 

Læs også
 

Lex 1972

Det er en yderligere usikkerhedsfaktor, at ingen aner, hvordan Mette Frederiksen vil reagere, hvis hun får Nato-jobbet. Socialdemokratiske formænd har det med at spille med, når efterfølgeren skal udpeges, og det kan afgørende ændre spillepladen, hvis hun griber ind.

I yderste konsekvens kan hun lave en "Krag" og pege på Peter Hummelgaard, som dengang daværende statsminister Jens Otto Krag i 1972 egenhændigt udnævnte Anker Jørgensen til sin efterfølger. Men det er svært at gøre i en trepartiregering, og det vil skabe en enorm vrede hos folkene bag Wammen og Bødskov.

Det er velkendt, at Mette Frederiksen er meget glad for Peter Hummelgaard, og i lang tid lå hun på linje med ham ideologisk. Ligesom Hummelgaard har været pennefører på nogle af hendes mest markante indlæg i den offentlige debat. 

Socialdemokratiske formænd har det med at spille med, når efterfølgeren skal udpeges, og det kan afgørende ændre spillepladen, hvis Mette Frederiksen griber ind.

Men hun valgte de mere pragmatiske og teknokratiske partifæller Wammen og Bødskov til forhandlingerne om den brede regering, og når det gælder den seneste udgave af Mette Frederiksen og SVM-projektet, ligger hun mere på linje med Wammen.

Derfor er det mest sandsynligt, at hun ikke vil blande sig så direkte. 

Mette Frederiksens fald

De skarpe fronter understreger, hvor kaotisk situationen er ved at blive i et parti, der har fremstået historisk enigt og uniformt i Mette Frederiksens otte år som formand.

Men indtil for få uger siden havde ingen forestillet sig den mulighed, at Mette Frederiksen er fortid i dansk politik i løbet af sommeren, og derfor er arvefølgen på ingen måde på plads. I modsætning til da Mette Frederiksen selv blev formand, hvor hendes alliance med Henrik Sass Larsen stod så stærkt, at ingen skulle nyde noget af at udfordre hende.   

Selvom der stadig er stor respekt for Mette Frederiksen som politiker, er der også partifæller, der allerede nu er tydeligt skuffede. 

Det er Mette Frederiksen personligt, der har ført sit parti ind i en regering med gamle fjender som Lars Løkke Rasmussen og Troels Lund Poulsen. 

Forlader Mette Frederiksen posten til sommer, bliver hun kun en parentes i partihistorien.



At Mette Frederiksen er parat til at tage redningsbåden i en situation, hvor regeringen er kronisk upopulær, og Socialdemokratiet står til et kæmpe mandattab, er kommet bag på mange. De forventede en større loyalitet over for partiet og hendes eget projekt.

Hele Mette Frederiksens image er bygget op som en klassisk socialdemokrat, der forstår bekymringen hos partiets vælgere, er i øjenhøjde med dem og frem for alt er loyale over for dem. Hendes projekt fik stor succes og genrejste partiet efter mange års krise. Og Mette Frederiksen havde mulighed for at ende som en af Socialdemokratiets store formænd.

De meget høje forventninger til hende, som hun selv har opbygget, vil gøre hendes fald i agtelse så meget dybere, hvis hun drager af til Natos hovedkvarter i Bruxelles.

Forlader hun posten til sommer, bliver hun kun en parentes i partihistorien. 

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mette Frederiksen

Statsminister, MF, partiformand (S)
master i afrikastudier (Københavns Uni. 2009), ba.scient.adm. i samfundsfag (Aalborg Uni. 2007)

Nicolai Wammen

Finansminister, MF (S)
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2001)

Peter Hummelgaard

Justitsminister, MF (S)
cand.jur. (Københavns Uni. 2012)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024