Jeg blev ansat på Altinget i august 2014, og jeg er i dag redaktør på Altinget Embedsværk, som jeg startede op fra ny ved min ansættelse. I denne periode har jeg også været redaktør for Altinget Fødevarer fra august 2014 til september 2021 og redaktør for Altinget Digital fra august 2022 til udgangen af februar 2024.
Jeg blev uddannet journalist i 2009 fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, hvorefter jeg i fem år arbejdede på avisen Kommunen. Jeg har desuden en bachelor i jura fra Aarhus Universitet.
Lars Gert Lose efterlader Udenrigsministeriet i bedre form
Udenrigsministeriet har set positive takter organisatorisk og økonomisk under Lars Gert Lose, der torsdag meddelte sin afgang som departementschef.
Sine Riis Lund
Journalist og redaktørFortællingen om Udenrigsministeriet har i mange år handlet om økonomiske nedskæringer, fald i renommé og indflydelse og kamp for eksistensberettigelse som andet end et handelskontor.
Men det er til en vis grad en fortælling under forandring, som Lars Gert Lose har bidraget til, siden han i januar 2019 tiltrådte som ny departementschef.
Med finansloven for 2022 blev der for alvor sat en prop i de besparelser, som ellers i omkring tyve år var en ubehagelig og fast følgesvend ved de årlige finanslove.