Lektor: Kampvogne eller ej? Politikerne er tvunget ud i et sats i millionklassen
Inden længe skal Forsvarsudvalget beslutte, om Hæren skal købe nye kampvogne. Uanset hvad bliver der tale om et kalkuleret sats. For kampvognsteknologien skal udvikle sig for at have en plads i fremtidens krige, skriver lektor Martin A. Husted.
Martin A. Husted
Lektor ved Risskov Gymnasium og forfatterJydske Dragonregiment øver sig med den nye Leopard 2A7 i Oksbøl. Denne kampvogn betegnes som "verdens bedste kampvogn", og i 2023 vil Hæren råde over 44 styk. Men på trods af Leopard 2A7's meritter, står danske politikere over for en snarlig diskussion om, hvorvidt Forsvaret skal begynde processen med at anskaffe sig nye kampvogne eller ej.
Diskussionen skyldes ikke, at Leopard 2A7 er umoderne, men at kampvognen er et tredje-generationsdesign, som på trods af opgraderinger vil være forældet i 2030'erne. Her deler Leopard-kampvognen skæbne med andre tredje-generations design fra 1970-80'erne som også udfases, herunder amerikanske M1 Abrams, britiske Challenger 2, franske Leclerc samt italienske Ariete.
Et bud på en fjerde generations kampvogn er Main Ground Combat System (MGCS). Designet kommer fra virksomheden KMW+NEXTER Defense Systems, og anvender i skrivende stund Leopard-kampvognens chassis fra Krauss-Maffei Wegman og Leclerc-kampvogens tårn fra Nexter Systems. Hertil kommer en 130 millimeter kanon.
Tidsplanen for introduktionen af MGCS-kampvognen falder (antageligt) sammen med udfasningen af den tyske Leopard-flåde og franske Leclerc-flåde i 2035. MGCS tilbyder sig derfor som en klar erstatning. Andre europæiske stater viser også interesse for MGCS-projektet, herunder Holland, Italien, Belgien og Sverige.
Et fingerpeg i Altinget
Et fingerpeg til kampvognsholdningen i Forsvarsudvalget findes i de indlæg flere medlemmer skrev til Altinget Forsvar om deres holdning til et kommende forsvarsforlig. Det skal understreges, at politikernes indlæg er indsendt før Ruslands invasion af Ukraine, og at det ikke kan udelukkes at holdningerne har forandret sig.
Peger de mange sønderskudte russiske kampvogne ikke på teknologiens deroute til historiebøgerne?
Martin A. Husted
Lektor og forfatter
Nogle var skeptiske over for kampvogne som eksempelvis Anne Valentina Berthelsen (SF), der ønskede fokus på cybersikkerhed og Arktis. Martin Lidegaard (R) så behov for specialisering af Forsvaret med nye og mindre enheder designet til højteknologisk krigsførelse. Lidegaard synes, at anse kampvogne som en forældet våbenart: "Vi har stadig en tilbøjelighed til at tro, at vores styrke først og fremmest skal måles på antallet af brigader og kampvogne. Men så enkel er verden ikke længere."
Samme interesse for teknologi findes hos Lars Christian Lilleholt (V), som fremhævede behov for større og hurtige investeringer i Forsvaret. Om det inkluderede nye kampvogne lod Lilleholt stå åbent.
Til gengæld figurerede kampvogne specifikt hos Peter Seier Christensen (NB) og – daværende forsvarsordfører – Søren Espersen (DF). Christensen påpegede, at det lave antal af funktionelle kampvogne var en svaghed. Samme pointe forfulgte Espersen, der ønskede "mere materiel i form af fly, skibe, kampvogne med videre og større robusthed ved at få fyldt lagrene op med ammunition".
Rygter om kampvognens død
Iagttagere diskuterer om kampvognen er udfordret på den moderne slagmark. Nagorno-Karabakh krigen mellem Armenien og Aserbajdsjan i 2020 var en forsmag og her viste eksempelvis den tyrkiske Bayraktar TB2 drone sig som en farlig fjende for kampvognen. Mange anser især de ødelagte russiske kampvogne i krigen i Ukraine som bevis på, at panserværnsmissiler, som eksempelvis Javelin, har blotlagt kampvognens svagheder.
Andre kommentatorer anser rygtet om kampvognens død som overdrevet. De påpeger, at Ruslands tab af kampvogne afspejler taktisk inkompetence snarere end et skifte i militærteknologi. Her lyder det, at kampvognen vil finde svar på dronetruslen og panserværnsmissilerne gennem eksempelvis Trophy-systemet, som nedskyder missiler. Eller med infanteri-artilleri, som i samarbejde med kampvognen vil minimere truslerne.
I lyset af diskussionen om kampvognens styrker og svagheder, kan Anne Valentina Berthelsen og Martin Lidegaard overveje om Ruslands inkompetente brug af kampvogne overskygger våbenteknologiens fortsatte relevans? Og hvordan russisk (og kinesisk) militær vil reagere på sin hidtidige fiasko i Ukraine? Vil Rusland eksempelvis satse på deres fjerde-generationskampvogn T-14 Armata eller måske på dronen?
Peter Seier Christensen og Kristian Thulesen Dahl (DF) (nuværende forsvarsordfører, red) kan overveje, om de mange sønderskudte russiske kampvogne ikke peger på teknologiens deroute til historiebøgerne?
Et sats uanset hvad
Samtidig må Forsvarsudvalget medregne Natos ønsker til Danmarks militære kapabiliteter. Danmark har forpligtet sig på at opstille en "heavy infantry brigade" i 2032, men i skrivende stund sigter Hæren mod at have en "medium infantry brigade" parat i 2024. Processen tiltrak sig i 2020 kritik for ikke at have gjort nok fremskridt i realisering af denne medium brigade. Spørgsmålet er, om nye kampvogne vil kunne imødekomme fremtidig kritik?
Forsvarsudvalget kan beslutte sig for tilfører nye kampvogne til Hæren i løbet af 2030'erne. Beslutningen vil satse på, at den teknologiske udvikling og Natos doktriner kan fastholde panservåbnet som en afgørende del af landmilitæret i kommende årtier. Træffes beslutningen bør Danmark afsøge muligheden for at blive observatør eller partner i Main Ground Combat System projektet for at sikre sig tilgang af en fjerde-generationskampvogn i 2030'erne.
En anden mulighed er, at Forsvarsudvalget helliger sig troen på, at kampvogne er forældet. I så fald bliver 'Leopard 2A7' Hærens sidste fuldblodskampvogn, når designet i løbet af 2030'erne forældes. Beslutningen satser på, at kampvognsteknologien ikke vil kunne følge med, og hæfter sig på antagelsen om, at fremtidens krige skal udkæmpes med nye, færre og smartere våben.