Notat: Her er alt det nye materiel, som Forsvaret har brug for

Listen over nyt materiel, som politikerne bør indkøbe til Forsvaret i forbindelse med det kommende forsvarsforlig, er lang i et lækket embedsmandsnotat, der samtidig påpeger, at Danmark kun lever op til få af de løfter, som vi har givet Nato.

Notatet lægger blandt andet op til, at Danmark skal anskaffe flere F-35 kampfly end de 27, som politikerne besluttede at indkøbe i 2016.
Notatet lægger blandt andet op til, at Danmark skal anskaffe flere F-35 kampfly end de 27, som politikerne besluttede at indkøbe i 2016.Foto: Flyvevåbnet
Andreas Krog

Et notat fra november sidste år giver et indblik i de tanker, som embedsmændene i Forsvarsministeriet har gjort sig om sammensætningen af det kommende forsvarsforlig. Prioriteter og mulige materielanskaffelser.

Altinget er i besiddelse af det 11 sider lange notat, der er udarbejdet af embedsmænd i Forsvarsministeriet i starten november sidste år umiddelbart efter folketingsvalget den 1. november.

Flere kampfly 

Notatet opremser en række nye primære kapaciteter og eksisterende kapaciteter, som embedsmændene anbefaler, at politikerne afsætter penge til.

Det er blandt andet:

  • Flere F-35 kampfly end de 27, som blev besluttet indkøbt i 2016.
  • En ny flyvestation i Kangerlussuaq i Grønland.
  • Maritimepatruljefly (P8) og langtrækkende droner
  • Udbygning af brigaden med bl.a. en ekstra kampbataljon og støtteenheder
  • Patruljeskibe til Østersøen
  • Levetidsforlængelse af inspektionsskibene af Thetis-klassen, som patruljerer i Nordatlanten og Arktis. Oprindeligt var planen at erstatte dem med nye skibe. Men behovet for nye skibe til Østersøen betyder, at man må nøjes med at modernisere Thetis-skibene.
  • Flere skibsbaserede helikoptere – sandsynligvis flere MH-60R Seahawk-helikoptere, som Forsvaret i dag har ni af. De skal være i stand til at jage ubåde med dyppesonar og torpedoer
  • Undervandskapaciteter som droner og minerydningskapacitet.
  • Jordbaseret luftværn
  • Eventuelt anskaffelse af strike-missiler
  • Ammunition, udstyr, it-investeringer og renovering af mange af Forsvarets bygninger og faciliteter.
  • Eventuel udskiftning af EH101 rednings- og transporthelikopterne med lettere helikoptere med lavere driftsomkostninger.
  • Styrkelse af Hjemmeværnet med bedre rammevilkår og udstyr
  • Styrkelse af totalforsvarsstyrken med flere mobiliseringsenheder, der kan støtte civile myndigheder i tilfælde af nationale kriser.
  • Styrkelse af Sirius-patruljen, der håndhæver dansk suverænitet i Nordøstgrønland.

Desuden foreslår embedsmændene, at antallet af værnepligtige øges fra de nuværende omkring 4.500 om året til 6.000 om året. Politikerne bør desuden overveje, om værnepligtstiden skal øges. I dag er den korteste periode fire måneder i Hæren. Den kunne øges til 11 måneder, påpeger embedsmændene.

Seks ambitioner

Anbefalingerne til nyanskaffelser og styrkelse af eksisterende kapaciteter tager udgangspunkt i det, som embedsmændene kalder ”Danske forsvars- og sikkerhedspolitiske ambitioner i ny verdensorden”.

Dem er der ifølge embedsmændene seks af:

  • Danmark skal kunne agere hurtigt i såvel krise og gråzoner som konflikt og krig
  • Danmark skal være et sikkert bagland for allierede styrker
  • Danmark skal være aktiv i forsvaret af Baltikum med fokus på Letland og varetage en specialiseret rolle i Østersøen
  • Danmark skal være toneangivende i den arktiske og nye nordiske blok i Nato
  • Danmark skal kunne bidrage til global sikkerhed og engagere sig med partnerlande
  • National sikkerhed og støtte til civil opgaveløsning

Opfylder to ud af ni styrkemål

Ambitionsniveauet holdes i notatet op i mod de opgaver og kapaciteter, som Danmark allerede i dag har lovet Nato i form af de såkaldte styrkemål. Her er det embedsmændenes vurdering, at Danmark i dag kun opfylder to af de i alt ni styrkemål.

Læs også

De to styrkemål, som Danmark opfylder, er, ifølge notatet, i 2025 at kunne levere en kapacitet til signalindhentning samt at have skibe i Nordatlanten og Arktis.

De syv Nato-styrkemål, som embedsmændene vurderer, at Danmark ikke opfylder, er:

  • Tung infanteribrigade i 2032
  • Antiubådskapacitet i dag
  • Kort- og langtrækkende luftværn fra 2028
  • Områdeluftforsvar til de danske fregatter
  • Tilstrækkelig mange kampfly
  • Specialoperationsstyrker
  • Støtte til deployering af egne og allierede styrker 

Embedsmændene vurderer, at kritikken af brigaden går på, at kampkraften er for lille, der er for få enheder, logistikken er ikke robust nok, der mangler luftværn og ammunitionslagrene er ikke store nok. 

Langt hurtigere regeringsdannelse

Notatet er ifølge Altingets oplysninger lavet af embedsmænd i Forsvarsministeriet i starten november sidste år umiddelbart efter folketingsvalget den 1. november. På det tidspunkt var fungerende forsvarsminister Morten Bødskov (S) sekundant for fungerende statsminister Mette Frederiksen (S) ved regeringsforhandlingerne på Marienborg og i Statsministeriet.

Notatet beskriver en mulig proces for vejen hen mod et forlig, som tager udgangspunkt i en langt hurtigere regeringsdannelse, end det endte med at blive tilfældet. Derfor forestiller embedsmændene sig, at arbejdet med forliget igangsættes så hurtigt og forløber så smidigt, at en ny regering kan præsentere et udkast medio februar.

De første stadier

Flere kilder fortæller til Altinget, at det på ingen måde er realistisk. Processen er på nuværende kun på de første stadier i den proces, som embedsmændene opstiller som realistisk. Vi er således kun der, hvor de forventede, at vi ville være i slutningen af november. Simpelthen fordi embedsmændene i notatet tager udgangspunkt i en langt hurtigere regeringsdannelse. Den nye SVM-regering så først dagens lys den 15. december sidste år.

Notatet tager udgangspunkt i, at det danske forsvarsbudget skal udgøre to procent af bruttonationalproduktet i 2033, sådan som det er aftalt i det nationale kompromis fra marts sidste år. Den nye SVM-regering har sidenhen skåret tre år af, så det nu er planen at nå to procent i 2030.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024