Analyse af 
Signe Løntoft

Det skolepolitiske pendul svinger, og nu skal folkeskolen omfavne forskellighed

Folkeskoleudspillet flytter fokus fra lighed til forskellighed, men forligskredsen har vetoret, og der er stor forskel på Radikale og DF. Vil nogen kæmpe for enhedsskolen? Og hvad skal ud, når skoledagen skal være kortere?

Hele fem ministre var mødt op til skolepolitisk topmøde tirsdag i denne uge. De tre partiformænd understregede alle behovet for en skolegang med større plads til børns forskellighed.
Hele fem ministre var mødt op til skolepolitisk topmøde tirsdag i denne uge. De tre partiformænd understregede alle behovet for en skolegang med større plads til børns forskellighed.Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Signe Løntoft

Forskellighed er den nye lighed.

Det er det indtryk, der står tilbage efter et par dage i hælene på SVM-regeringens skolekaravane – tirsdag til topmøde med ikke mindre end fem ministre på Peder Lykke Skolen på Amager, og onsdag til pressemøde i Greve.

Børn er "ekstremt forskellige", sagde Lars Løkke Rasmussen (M) under en slags partilederrunde.

"Forskellighed er godt," lød det slet og ret fra Jakob Ellemann-Jensen (V).

"Vi lærer forskelligt," sagde statsminister Mette Frederiksen (S), hvorefter hun, nærmest i en bisætning, tog afsked med den enhedsskole, Socialdemokratiet har været forkæmper for i årtier:

"Den der forestilling om, at alle skal gå i skole i det samme antal år – jeg håber, det bliver sådan en mellemperiode, hvor man troede på det," sagde hun.

En mellemperiode? Altså perioden fra opgøret med den delte skole i folkeskolereformen fra 1975 til nu? Og så vægrer regeringen sig mod at kalde det en reform?

I virkeligheden er der tale om en revolution i fåreklæder. For hvis udspillet 'Forberedt på fremtiden II' gennemføres 1:1 er der sat en retning for skolen, som står i diametral modsætning til mange af de strømninger, der har præget dansk skolepolitik i årtier.

Særligt i forhold til idealet om, at skolen skal fremme lighed. Nu skal den omfavne forskellighed.

Vil hierarkierne til livs

Det skolepolitiske pendul svinger, og de fleste er enige om, at bogligheden har sejret ad helvede til. Med studieretningsprojekter, diskursanalyse og abstrakte læringsmål i en grundskole, som samtidig sender tusindvis af elever ud af porten uden kompetencer til at tage en ungdomsuddannelse.

Nogle af dem skal nu i stedet, hvis det står til regeringen, i mesterlære fra 14-års-alderen. Det er det, statsministeren mener med, at alle ikke skal gå i skole i det samme antal år.

Tanken er, at skoletrætte teenagere slipper for at kede sig halvt ihjel og opleve en stime af fiaskoer i udskolingen for i stedet at høste gode erfaringer på en arbejdsplads. Måske endda få lyst til en erhvervsuddannelse og indgå som nogle af de flere faglærte, SVM-regeringen har forpligtet sig på at levere.

Det strider mod forestillingen om, at børn fra skolefremmede hjem pludselig kan opleve en boglig vækkelse.

Det sidste er ikke et selvstændigt mål, understreger Mattias Tesfaye (S), men kunne være en positiv sideeffekt.

Samtidig træffer de elever, som vælger mesterlæren, et valg, der vil forhindre dem i at gå gymnasievejen. De får nemlig en reduceret fagrække og altså ikke en fuld afgangsprøve efter 9. klasse. Det har de fravalgt som 13-årige, ligesom 13-årige elever i 1950'erne fortsatte i fri mellem, mens deres mere bogligt orienterede klassekammerater rykkede op i realen. 

Det strider mod forestillingen om, at børn fra skolefremmede hjem pludselig kan opleve en boglig vækkelse og tage en spurt, der løfter dem op igennem de vedtagne hierarkier og ind på en videregående uddannelse.

Måske har regeringen mistet troen på den forestilling, men hvad med de øvrige partier i folkeskoleforligskredsen? Indtil videre har ideen om tidlig mesterlære ikke mødt kritik. 

Samtidig er det netop hierarkierne, som især Socialdemokratiet vil til livs. Folket skal ikke længere ligge under for de lærdes tyranni.

Spørgsmålet er, om skolen – eller lad os bare sige samfundet – kan rumme forskellighed, uden at forskellene behæftes med værdier og bliver til hierarkier. 

Undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) forsikrer dog om, at elever, der har valgt mesterlærevejen, altid skal kunne fortryde og tage en fuld afgangsprøve.

Læs også

Erfaringer fra LøkkeFonden

Ideen om små hold for fagligt udfordrede elever er et andet tiltag, som flytter fokus fra lighed til forskellighed. Fra det brede, rummelige almenfællesskab, hvor det er lærerens ansvar at undervisningsdifferentiere, til segregering.

Igennem årene har konsensus været, at niveaudeling øger social ulighed. De fagligt svage får sværere ved at løfte sig, når de flyttes væk fra de fagligt stærke, har det lydt fra den pædagogiske forskning. Det skyldes blandt andet lærernes – og elevernes egne – lavere forventninger.

De senere år har budt på en række forsøg med intensive forløb – blandt andet i regi af LøkkeFonden. Den langsigtede effekt af de såkaldte turboforløb er dog omdiskuteret.

Pengene til den intensive holdundervisning er allerede afsat i SVM-regeringens finanslovsforslag for 2024. Spørgsmålet er, om det bliver de positive erfaringer eller de negative forventninger, der slår igennem, hvis tiltaget rulles ud i stor skala.

Kommunale forskelle 

Forskelligheden handler ikke kun om eleverne.

Skolerne skal også være mere forskellige.

Det kan de ikke undgå at blive, hvis de mange forslag om at sætte skolerne fri og slække på den centrale styring bliver til virkelighed.

 

Hvem skal sikre, at elever og forældre på skoler i fattige kommuner ikke spises af med det absolutte bundniveau?

Op til folkeskolereformen fra 2014 kunne man læse mediehistorier om de meget store forskelle på timetallet på landets skoler. For elever på skoler med henholdsvis færrest og flest timer svarede forskellen til et års undervisning, når man så på hele deres skolegang, forlød det.

Samtidig havde danske elever opnået dårlige resultater i en række internationale benchmarkundersøgelser.

Forskellene og de dårlige resultater bekymrede datidens politikere, som strammede tøjlerne.

Nu løsnes de igen ud fra mantraet om, at den enkelte skoleleder og -bestyrelse nok ved bedst. Og fordi man ikke har set (målt) det løft af fagligheden, man havde håbet.

Der skal blandt andet være frihed til at gøre skoledagene kortere, til at ansætte ikke-faguddannede lærere og til at droppe projektopgaven i 9. klasse.

Derudover vil regeringen fjerne langt de fleste bindende mål for undervisningen. 

Frisættelsen sker blandt andet, fordi mange fri- og privatskoler har succes med at engagere medarbejdere, forældre og lokalsamfund mere i skoledriften. Det engagement vil regeringen have ind i folkeskolen. 

Nogle regler har imidlertid tjent som en beskyttelse af kvaliteten i de kommuner, hvor økonomien strammer mest. Hvem skal sikre, at elever og forældre på skoler i fattige kommuner ikke spises af med det absolutte bundniveau?

Læs også

Forligspartier har vetoret

Mange spørgsmål udestår stadig. Mattias Tesfaye understregede da også på pressemødet onsdag, at han ikke har travlt. Der vil ikke blive indkaldt til forhandlinger i morgen, og nogle af forslagene kan måske først realiseres flere år frem i tiden.

Tålmodigheden skyldes nok delvist, at folkeskoleområdet er forligsbelagt. Regeringen skal lave en aftale med Liberal Alliance, De Radikale, De Konservative og Dansk Folkeparti. Forslagene skal derfor igennem en modning, ikke bare blandt aktørerne, men også i partierne.

Aktørerne har allerede været inddraget i stor stil gennem partnerskabet Sammen om skolen, som blev sat i søen af Pernille Rosenkrantz-Theil (S). Her er både KL og Danmarks Lærerforening repræsenteret.

Alle forligspartier har vetoret, så i denne sammenhæng kan regeringen ikke bruge sit flertal.

Alle forligspartier har vetoret, så i denne sammenhæng kan regeringen ikke bruge sit flertal, medmindre den opsiger folkeskoleforliget og satser på at gennemføre sin politik efter et valg.

Det betyder, at en forligskreds med så forskellige partier som DF og Radikale skal blive enige om retningen for folkeskolen. 

Indtil videre har ordførerne taget godt imod udspillet. Men meget af det svære udestår. For eksempel har regeringen meget belejligt ikke taget stilling til, hvad der skal ud, hvis eleverne både skal have flere timer i de praktiske fag og samtidig gå færre timer i skole.

Det vil give anledning til slagsmål i forligskredsen, hvor Alex Ahrendtsen (DF) allerede har udtrykt kritik af forslaget om at fjerne minimumstimetallet for historie. 

Også spørgsmålet om afgangsprøver forventes at blive genstand for diskussioner.

Radikales Lotte Rod ønsker helt at fjerne afgangsprøverne, mens andre forligspartier førhen har været urokkelige, når det kommer til karakterkrav og prøver. Derfor bruger regeringen i udspillet en blød formulering om, at man ønsker at "drøfte prøvetrykket".

I de drøftelser kunne Radikale godt bruge SF, som forlod forligskredsen op til sidste folketingsvalg, men nu ønsker sig tilbage. Indtil videre har partiet dog fået nej.

SF håber dog at blive inviteret med om bordet, når der bliver indkaldt til forhandlinger.

Tiden vil vise, om regeringen kan overvinde forskellene i forligskredsen og gå videre med et udspil, der skal styrke den fælles folkeskole ved at rumme forskellighederne.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mattias Tesfaye

Børne- og undervisningsminister, MF (S)
murersvend (Skanska og Århus Tekniske Skole 2001)

Lotte Rod

MF (R)
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2012)

Alex Ahrendtsen

MF (DF), medlem, Nationalbankens repræsentantskab
cand.mag. i dansk, litteratur, religion og oldgræsk (Odense Uni. 1996)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024