Orlogskaptajn: "Når flerformålsskibe tager over efter miljøskibene, opstår der huller i beredskabet"

Forsvaret har for længe siden erkendt, at det danske havmiljøberedskab, der er målrettet olieforurening til søs, skal fornyes.

For de fire skibe og tre pramme i det nuværende miljøberedskab er mere end 40 år gamle, og de er nedslidte.

Allerede mellem 2014 og 2015 forsøgte Forsvarsministeriet at forny miljøberedskabet. Som noget nyt dengang ville Forsvaret udlicitere beredskabet helt eller delvist til et privat rederi.

Men planerne blev opgivet. I stedet blev der i 2021 satset kraftigt på et flerformålsskib - et kampskib til Søværnet - der hurtig kan skifte rolle til et miljøskib.

Forsvarsordførerne for Venstre og konservative var begejstrede for ideen, og forligspartierne tilsluttede sig den også. Den 28. juni 2021 oplyste Forsvarsministeriet derfor, at de ville indlede et forprojekt, der skulle sikre et stærkt design af den nye skibstype.

Hvordan skal det fungere i praksis?
Alt i alt må det konstateres, at både Christiansborg og Forsvaret har besluttet, at det er flerformålsskibe, der skal afløse miljøskibene og prammene, men den beslutning rejser en række spørgsmål.

For Marinehjemmeværnet er en del af beredskabet, de har materiel om bord, der kan indkredse olie, men de kan ikke samle det op. Så hvordan skal de arbejde sammen med flerformålsskibene?

Samtidig har Danmark har internationalt forpligtiget sig til blandt andet at kunne iværksætte oliebekæmpelse inden for 12 timer, og have en større forurening under kontrol inden for 48 timer. Hvordan vil man overholde de forpligtigelser, hvis skibet i sin rolle som kampskib er sendt til Baltikum for at støtte Ukraine?

Det forlyder derudover at skibet er 70 meter langt med en operativ dybgang på 7 meter. Alene dybgangen vil gøre det umuligt at følge og bekæmpe en oliepøl der driver gennem de indre danske farvande. Hvem skal gøre det?

Flerformålsskibet bruger tilsyneladende den samme opsamlingsmetode som de 40 år gamle miljøskibe. Hvorfor ikke benytte lejligheden og få noget fornyelse ind i konceptet?

Huller i beredskabet
Når flerformålsskibe tager over efter miljøskibene, opstår der huller i beredskabet, men også ændrede vilkår der blandt andet får betydning for de frivillige i Marinehjemmeværnet.

Der er ikke sluppet noget ud om ændring af beredskabets organisation, så det bliver spændende at se, hvad man når frem til.

Det nuværende miljøberedskab har ét og kun ét formål: at kunne bekæmpe større olieudslip.

Men verden har ændret sig, og som det fremgår af figuren oven for, falder antallet af olieudslip kraftigt. De fossile brændstoffer er på vej ud, og behovet for et olieberedskab er faldende. 

Der er slet ikke behov for dedikerede miljøskibe, der i en ny 40 års periode ligger inaktive langs kajen i en situation, hvor både skibe og materiel sander til.

Uheld og katastrofer
Hvorfor ikke etablere et beredskab, der kan klare de ulykker og katastrofer et stærkt stigende aktivitetsniveau på dansk søterritorium vil medføre.

Ulykker som for eksempel skibsbrande, skibe der synker, hvor last og tanke skal tømmes af miljøhensyn, vindmøller der kollapser, uheld ved konstruktion af større projekter, energiøer, tunneller, inddæmmede områder med mere.

Disse aktiviteter øger mængden af entreprenørmateriel i de danske farvande. Materiel som næsten hele tiden er i brug, og derfor løbende bliver vedligeholdt og videreudviklet.

Flerformålsskibet bruger tilsyneladende den samme opsamlingsmetode som de 40 år gamle miljøskibe

Hans Henrik Nielsen
Pensioneret orlogskaptajn

En del af dette materiel kan umiddelbart anvendes til oliebekæmpelse. Med små ændringer af det eksisterende entreprenørmateriel, vil der være materiel, der kan løse alle opgaver i forbindelse med en olieforurening.

De fleste aktiviteter iværksættes af stat og kommune, der som bygherre ikke vil have noget at indvende mod, at materiellet bliver brugt i forbindelse med uheld og katastrofer.

Gravemaskinen samlede mest olie
Da Forsvaret i 2014 til 2015 forsøgte at udlicitere beredskabet, har det vel også været hensigten at benytte det materiel, der dengang var til rådighed i samfundet.

Ved større udslip af olie i danske farvande, hvor synderen er et skib eller en part fra olieindustrien, vil der altid være en betaler, der blandt andet dækker udgifterne til lejet materiel og fartøjer.

Rederens forsikring dækker op til cirka 800 millioner kroner, er det ikke nok træder IOPC fonden til, og de kan dække udgifter op til 1,85 milliarder kroner.

Et beredskab kunne bestå af materiel, der blev udvalgt af Søværnet og forhåndsgodkendt af et forsikringsselskab og IOPC-fonden.

På den måde vil der hele tiden være opdateret materiel til rådighed, og eventuelle ændringer og fornyelser af materiellet ville ikke være en udgift for Forsvaret.

Der har været brugt entreprenørmateriel ved alle de stører olieudslip. I Grønsund foråret 2001 var der et udslip på 2.700 tons efter en skibskollision. Her var det en gravemaskine på en pram, der var den enhed, der opsamlede mest olie.