Er den fysiske kommunikationsinfrastruktur tilstrækkelig i forhold til sikkert og stabilt at kunne nedtage og viderebringe data fra de kommende langtrækkende droner til signalindhentning, herunder ved anvendelse af dronerne i Nordatlanten og Arktis?
Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.
Vil ministeren redegøre for, om den fysiske kommunikationsinfrastruktur (satellitkapacitet og jordstationer, søkabler mv.) p.t. er tilstrækkelig i forhold til sikkert og stabilt at kunne nedtage og viderebringe data fra de kommende langtrækkende droner til signalindhentning, herunder ved anvendelse af dronerne i Nordatlanten og Arktis? Baggrunden for spørgsmålet er, at der forventeligt vil være behov for i realtid at kunne nedtage og videreformidle en stor mængde data i en sikker / national kommunikationsinfrastruktur. Det vil alt andet lige forudsætte at der er tilstrækkelig kapacitet og redundans i den eksisterende sikre kommunikationsinfrastruktur i forsvaret, herunder i Grønland og på Færøerne.